Kultur er vaner
Nogle dage før jul fløj jeg hjem til Danmark fra Schweiz.
Det er altid interessant at være i et andet land. Man ser hurtigt de små forskelle i kulturen. Jeg studerede sammen med folk fra alle mulige steder i verden. Og det kan være en udfordring at kommunikere med folk, som har fransk, spansk, hausa, tysk, finsk eller engelsk som sit modersmål. Det er let at komme til at træde nogen over tæerne.
For eksempel er der stor forskel på, hvilke manerer man har, når man sidder og spiser. Hvis jeg vil have vand, så vil jeg næsten gøre alt, hvad der står i min magt, for at få fat i vandet, for jeg vil ikke besvære andre med det. Også selvom jeg skulle række lidt hen over en andens tallerken. For de fleste amerikanere er det ret uhøfligt. Selv om de sagtens kan nå vandet, så vil de ofte spørge efter det – høfligt!
Alle nigerianerne havde et stort fælles glas med black peoples powder, som skulle krydre maden op. Den brugte de til hvert eneste måltid.
Vi er ens og alligevel lidt forskellige alle sammen, og man kan let lade sig irritere af andres opførsel.
Da jeg kom hjem, fandt jeg hurtigt ud af, at man ikke behøver at være i Schweiz, for at misforstå hinanden. Det sker alle steder.
Nogle gange gør vores vaner, at vi ikke giver plads til Helligåndens vejledning i vores liv. Vanerne kan komme til at styre os på en negativ måde. Men vi skal jo ikke opføre os, som vi plejer at gøre. Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden(Gal. 5,25).
Vi har fået Helligånden, fordi vi har brug for Helligånden. Men det er i høj grad et valg, hvem man lader sig lede af. Et af mine mål for dette år er at prøve at ændre vaner og måder at være på, hvis det er i konflikt med Helligånden.
Har du også et mål?
