Åndelige åndehuller

Dorte Kappelgaard har været på Nya slottet i Sverige for at høre om, hvordan man kan leve et kristent spirituelt liv i dagens samfund, og om at skabe ’åndehuller’ for folk.Hvordan kan man leve et kristent spirituelt liv i nutidens samfund, uden at man adskiller ånd og krop? Og hvordan skaber man ’åndelige åndehuller’, som drager og møder folks behov?

– Jeg håber, at vi kommer til at se flere af disse steder vokse frem i Danmark, siger Dorte.

På Nya Slottet i Sverige mødes mennesker i kortere eller længere tid omkring den kristne spiritualitet. Præsten og forfatteren Peter Haldorf er en af lederne af stedet. Dorte Kappelgaard, der er projektleder på Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, tog med Økumenisk Ungdom på en konference om ’monastisk spiritualitet’.
Her underviste munke og nonner fra bl.a. Syrien og Egypten om, hvad andre kan lære af klostrenes spiritualitet. Det er en tendens, som spreder sig i mange sammenhænge. I USA taler man om nymonasticisme, som fx den moderne munk Shaine Claibourne, der har skrevet bogen ”Den uimodståelige revolution”, forbindes med.

Nya Slottet ejes af en pinsekirke, men har en økumenisk profil og er meget ortodoks-inspireret. Fx har man faste tidebønner, og man brænder røgelse af under gudstjenesterne.
– Det er for at bruge sanserne. Røgelsen er både et symbol på bønner, der stiger op, og på Helligåndens nærvær. I den protestantiske tradition har der været meget fokus på ord og tanker, men når det, man taler om, skal synke ned i hjertet, kan sanserne være en god hjælp.
Det er man meget mere opmærksom på i den ortodokse kirke, men det vinder også frem i protestantiske sammenhænge, hvor man bruger mere kunst og musik, forklarer Dorte.

Mange forbinder formentlig klostre med isolation fra virkeligheden, men sådan begyndte det ikke.
– Tidligere drog munkene ud i ørkenen, som dengang var et farligt sted rent fysisk, og hvor de oplevede livet som præget af åndelig kamp.
Munkene tog ikke ud i ørkenen for at flygte fra samfundet, men for at blive mere ligesom Kristus – ved at møde sig selv og se sig selv i øjnene, og møde Gud i den ensomhed det var at være derude. Sådan forklarede professor Samuel Rubenson det på konferencen. Det gav dem en dybde, som gjorde, at mennesker strømmede ud til dem for at få vejledning.
Så på den måde var de faktisk tæt forbundet med samfundet. Der var også politiske ledere, der tog derud for at få gavn af den dybere åndelighed, munkene havde. Så de havde faktisk en vigtig samfundsfunktion, fortæller Dorte.
I Egypten har man oplevet, at moderniseringen har medført meget stress, som har gjort, at man i stigende grad er begyndt at søge tilbage til rødderne, forklarede fader Maximos fra Antonius-klostret, ifølge Dorte. Det har givet sig udtryk i, at folk de seneste årtier er begyndt at strømme til klostrene.
– Det er interessant, for det har også påvirket klostrene til at søge en dybere åndelighed, for at have noget at give videre, siger Dorte.

Den nye monasticisme forbindes ofte med moderne munke som Shaine Claibourne, der forsøger at integrere munkelivet i hverdagen. Sagt på en anden måde, så forsøger man at fjerne adskillelsen af søndag og mandag, se Guds nærvær alle steder, leve med bøn i hverdagen og engagere sig i samfundets svageste.
– Vi blev udfordret til at se byerne som vor tids ’ørken’, siger Dorte og spørger:
– Hvordan kan vi leve med det her i hverdagen? I stedet for bare at flygte væk en gang imellem og lige trække vejret?
Jeg tror, det kan være godt med et samspil mellem at søge steder, hvor der fx foregår fælles bøn og stilhed, og så hele tiden at prøve at integrere det i hverdagen.
Det handler om at have de der steder, hvor man bare kan finde ro og fokus, og som også ligger inde i byen, siger Dorte.

– Natkirken er et sted, hvor rigtig mange søger hen, som ikke ellers søger kirken, så den møder et behov. Folk bliver draget af det, fordi de oplever at finde fred der.
Jeg håber, at vi kommer til at se flere af disse steder vokse frem i Danmark. Disse ’åndelige åndehuller’, hvor folk bliver draget af, at der er en duft af et eller andet her, noget der er godt og sandt og skønt. Jeg tror, det skal tage form på alle mulige måder, siger Dorte og fortsætter:
– Jeg tror egentlig, at den nyåndelige bølge møder behov, som kirken har overset. Det er vigtigt, at kirken fortsat vokser i at tage det her alvorligt, så folk ikke oplever, at de er nødt til at søge væk fra den.

På konferencen blev der også talt om, at der ikke er nogen adskillelse mellem krop og sjæl.
– Det er nemt at leve et fragmenteret liv. Men det er vigtigt at få de forskellige dele af ens liv til at hænge sammen, at se det som en helhed, hvor Gud er en del af hele ens liv.
I den jødiske tradition – i Bibelen – er der masser af eksempler på, at det åndelige og det, der kan sanses hænger sammen; David dansede og spillede musik, og Miriam, Moses’ søster, spillede på trommer, Jesus lavede vand til vin… Der er en masse, der taler til sanserne og masser af kreativitet i den jødiske tradition, som Jesus jo var en del af.

Så kom den græske indflydelse, hvor man i højere grad skilte krop og hovede ad, siger Dorte og konkluderer:
– Jeg tror, det handler om at finde en balance, hvor kroppens arbejde, ikke kun bønnen, betragtes som noget, der kan være ’helligt’, siger Dorte.
Der er unge, der bor et halvt år af gangen på det økumenisk inspirerede Nya Slottet, hvor de deltager i det daglige fællesskab og arbejde. Men man kan også komme nogle få dage, eller deltage i konferencer, retræter, gudstjenester eller kurser.