Nu gør vi det

Hvorfor sker der sjældent noget i menigheden, selvom man er med på inspirerende konferencer? En bestemt slags netværk kan være løsningen. Det foregår allerede i Danmark.De fleste har oplevet at komme begejstrede og inspirerede tilbage fra en konference. De fleste har også oplevet, at der efter et halvt år stadig ikke er sket noget.

– Det er faciliteret læring, der egentlig handler om at få en menighed fra A til B. Det er tit det led, der mangler, siger David Mortensen om ’læringsnetværk’. Han leder til daglig Kirke Planter Net. Foto: Filip Bech-Larsen, Kirke Planter Net.

Men sådan behøver det ikke være. Århus Valgmenighed har i de sidste tre år været med i et europæisk netværk, hvor visionerne bliver omsat til handling. I de sidste tre år er der plantet 726 menigheder i Europa. Gennemsnitstallet i disse er omkring 29 personer.
Netværket er et såkaldt ’læringsnetværk’. Århus Valgmenighed har allerede taget initiativet til et af disse læringsnetværk i Danmark, som har kørt i halvandet år. Til næste år vil de starte endnu et.
Men hvad er et læringsnetværk? Og hvorfor virker det?

En anderledes konference
David Mortensen er leder for Kirke Planter Net, som er Århus Valgmenigheds nationale arbejde. Ifølge ham har de fleste menigheder været på masser af konferencer og hørt masser af taler og historier om udenlandske ledere, der har fået deres kirker til at vokse. Alligevel er det de færreste, der formår at omsætte det til handling i deres egen menighed.
– Vi tager på en masse konferencer, vi tager hjem og er inspirerede, men et halvt år senere er der ingenting sket, fordi man ikke får hjælp til at omsætte den nye viden eller de inputs, man har fået, til konkret handling, siger David

– Hvis man sætter
10 menigheder sam-
men, så er 90 pct.
af den viden, der
skal til for at skabe
forandring, allerede
i rummet.

Mortensen.
Det er her, læringsnetværkene, som de hedder, kommer ind.
– Et læringsnetværk er et forpligtende netværk, hvor man forpligter sig i en periode på at lære noget. Fremfor de normale konferencer, vi er vant til at være på, så er det utrolig omsætningsorienteret.
Så det er ikke bare en konference, hvor man tager ud og hører nogle taler og går hjem igen, men en konference, hvor man tager ud og arbejder med sit team og lægger planer. Det er faciliteret læring, der egentlig handler om at få en menighed fra A til B. Det er tit det led, der mangler, forklarer David Mortensen.

Vi har allerede nok viden
En af hovedtankerne bag ideen om læringsnetværk er nemlig, at man allerede har den meste viden, men blot mangler at omsætte den til konkret handling.
– Man siger, at hvis man sætter 10 menigheder sammen, så er 90 pct. af den viden, der skal til for at skabe forandring, allerede i rummet. Det handler bare om at facilitere den viden i en proces og over i handling, og formå at få de rigtige og de forkerte ting skilt ud. Og så spørge hvad der er det vigtigste, som vi skal gøre det næste halve år? Det er så måske de her få punkter og ikke alt muligt andet, siger David Mortensen og tilføjer:
– Meget handler også om at udvinde læring af det, der allerede er sket. Hvad har vi gjort det sidste halve år, hvad har virket, og hvad virkede ikke? Hvorfor virkede det ikke, og hvad betyder det for det næste halve år? Hvis det ikke virkede, skal vi finde ud af hvorfor, eller også skal vi ikke gøre det længere.
Selvom der også er inspiration og inputs, vil undervisning udefra højst fylde 2 timer af de tre dage, man mødes. Resterende inputs og undervisning kommer inde fra gruppen selv.

Er selv del af større netværk
Århus Valgmenighed er selv blevet inspireret ved at have været med i læringsnetværket European Church Planting Network (ECPN) sammen med otte andre menigheder, blandt andet Holy Trinity Brompton i London, Skt. Thomas kirke i Sheffield og IMI-kirken i Norge.
– Vi har selv oplevet, ved at være en del af ECPN, at det virkelig har ’boosted’ os at mødes halvårligt med andre menigheder, hvor mange af dem har været længere end

– Fremfor de normale
konferencer vi er
vant til at være på,
så er det utrolig om-
sætningsorienteret

os. De har udfordret os til at tænke nyt, at tænke på muligheder, at det kan være større, og at vores grænser for hvad der kan lade sig gøre i Danmark kan blive rykket, siger David Mortensen.
ECPN er oprettet og støttet finansielt af den store amerikanske organisation Leader-ship Network, og det er nogle af disse penge, der bliver brugt til at lave menighedsplantning i Danmark for.
Århus Valgmenighed har nemlig startet et 2-årigt læringsnetværk i Danmark, ligesom det, de selv har været med i. Det har nu kørt med 10 menigheder i halvandet år.
Det fungerer på den måde, at netværket mødes tre dage hvert halve år. Her taler man den første dag om den nuværende situation, næste dag om hvilke muligheder der er, og på den sidste dag lægges der så konkrete planer for det næste halve år.

Vil starte nyt netværk i 2011
Det første netværk har handlet om at starte fællesskaber på 20-50 mennesker, også kaldet klynger, som er meget anvendt i Århus Valgmenighed.
I 2011 vil Kirke Planter Net starte et nyt læringsnetværk med emnet: ”At lede menigheder til/i vækst gennem discipelskab.” Det handler om at blive en voksende menighed og håndtere væksten gennem discipelskab.