Aske fra vulkanen

Da min familie og jeg for nogle år siden var på vej hjem fra Afrika, opholdt vi os to dage på en sort vulkansk strand ude ved kysten.Sammen med vores to sjove volontører, Tuja og Merete Berg, nød vi rigtigt det varme Atlanterhav ved foden af Mont Cameroun, før vi skulle hjem til den danske kulde.
Om aftenen begyndte det at buldre, og vi troede, det var tordenvejr. Heller ikke, da vi så ild på toppen af det over 4 km høje bjerg, fattede vi mistanke. Afrikanerne elsker jo at brænde græs og skove af, tænkte vi.
Så vi bad vores aftenbøn og sov trygt de retfærdiges søvn.
Jeg vågende en enkelt gang om natten og syntes, der lød et brag. Men først næste morgen opdagede vi, at de fleste var flygtet… Vulkanen var i udbrud!
Inden vi nåede at få repareret to biler, så vi kunne komme væk, oplevede vi jorden ryste under os og asken bogstaveligt talt regne ned fra himlen… Ikke et eller andet fjernt sted oppe på Island – men fra en glødende vulkan højst 10 km fra os!

Heldigvis vidste vi ikke, hvor alvorligt man tog dette vulkanudbrud. TV havde afbrudt en populær serie for at advare. Flere byer var evakueret, og spændt afventede man, om hele det vulkanske område i det sydlige Cameroun ville eksplodere, som det skete med vulkanen Mount St. Helen i USA. Dér blev træer i 70 km afstand blæst omkuld, og jordskælv og lavastrømme fulgte…
Men hvad man ikke ved, har man ikke ondt af, så vi badede på den sorte strand sammen med Tuja og Merete hele formiddagen og indtil kl. 14, hvor bilerne endelig var klar til afgang.
Engang i mellem syntes vi godt nok, at stranden rystede under os, og jeg husker asken, der dalede ned på bilen.
Vi vidste heller ikke, at en kæmpe lavastrøm imens banede sig vej ned ad bjerget og snart ville afskære den vej, vi skulle køre på. Men vi nåede det uden at vide noget.
Dagen efter fløj piloten på vejen hjem lige henover vulkanområdet, så vi rigtig kunne se – uden at nogen dengang anede, at vi meget nemt kunne have fået aske i motorerne og være styrtet til jorden med brændede motorer.
”Vær ikke bekymrede,” siger Jesus. ”Kan nogen af jer mon ved at bekymre sig forlænge sit liv med bare en eneste dag?” – Tænk, hvis man altid kunne leve så ubekymret.