Om at ha’ det og om at have omsorg

– Hvordan har du det? – Fint, tak. – Jamen, så må du ha’ det!Hvor mange af os kan egentlig sige sig fri for at have indgået i den art intetsigende spørgen-ind til andres ve og vel? Næppe nogen, skulle jeg mene. Og det er altsammen fint nok – var det blot ikke for den omstændighed, at mange viger forskrækkede tilbage, hvis den adspurgte skulle vælge at være ærlig og sige, at han/hun faktisk har det rigtig, rigtig dårligt.
Dårligdom gør os nemlig u-komfortable.
I denne bog vælger Alice Andersen at tage svarene i øjesyn og give trøst og lindring til de trængte. Bogen synes at være udsprunget af, at hun selv har været syg gennem længere tid og følt behovet for netop sådan en bog.
”Det er mit ønske og min bøn, at bogen kan være til hjælp for det menneske, der plages af sygdom, enten fysisk eller psykisk, og at den kan være til hjælp og trøst for den anfægtede i det mørke, der kan sænke sig over sindet og få troen til at vakle”, skriver hun (s. 5).
Det er en bog, der gør Gud nærværende som Trøster og Opretholder i dagligdagens trængsler og trakasserier. Den er også en stille samtale med læseren. De 30 små andagts-stykker, udformet som personlige breve, er båret af en fin inderlighed, omsorgsfuldhed og venlig ligefremhed. Anslaget er nok indre-missionsk, men det gør mindre, når budskabet er alment relevant – og det er det: Gud er nær.
Alle stykkerne afsluttes med et lille huske-ord, der opsummerer den netop læste tekst, og ligeledes er alle stykkerne ledsaget af velvalgte, stemningsfulde fotos, der jævnligt kalder på eftertanken.
Lidt frit sagt: en katekismus i barnetro, og det er bestemt ikke det værste, man kan sige.
Kristian Kristiansen

Alice Andersen:
Kære ven – hvordan går det?
66 sider
70 kr.
Lohse