Foran genoplivelse af Kibbutz- frivillige fra nordiske lande?

For nogle år siden kom de hertil i tusinder – unge mennesker fra hele verden, ikke mindst de nordiske lande – der arbejdede som volontører på kibbutzer for at tjene points til deres uddannelse hjemme, som forberedelse til at tage på arbejde i u-lande eller blot for at opleve kibbutz-tilværelsen.Mange i Skandinavien vil huske NORKIV (Norske Kibbutz-Venner), DAKIV (Danske Kibbutz-Venner) og SVEKIV (Svenske Kibbutz-Venner ), der til enhver tid havde over et tuisind unge på nogle af Israels mange kibbutzer.

Dette projekt sluttede i takt med, at Israel mistede noget af sit omdømme, og med at det blev mere populært for unge at tage til andre lande.

Nu er der planer om at genoplive ideen om, at unge påny tager til kibbutzer som frivillige. Dette sker i forbindelse med kibbutzens 100 års jubilæum, der finder sted i disse dage, og hvor der en opfordring til unge fra 50 lande om at komme til et stort stævne i Israel næste sommer med henblik på t genoplive det udenlandske volontørarbejde på kibbutzerne.

I denne forbindelse vil kibbutz-bevægelsen, der forener alle landets kibbutzer, lancere et

socialt netværk: www.kibbutzvol.com – i stil med Facebook – hvor tidligere volontører kan snakke om dengang, uploade gamle fotografier og finde savnede venner fra deres kibbutzdage.

– Vi vil opdatere dem med begivenheder der finder sted verden over i forbindelse med

Kibbutzens 100 års jubilæum, siger lederen af Centret for Kibbutz Volontør-Programmet, Aya Sagi.

Hun siger videre, at der er planlagt begivenheder i næste måned i bla. Norge, Danmark, England og Irland for tidligere kibbutz-frivillige og genforeningsstævnet i Israel næste sommer.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



For nogle dage siden blev det store jubilæumsår markeret med en ceremoni i den første af disse landbrugskolonier, kibbutz Degania ved Genezaret Søen. Blandt deltagerne var præsident Shimon Peres – en af grundlæggerne af kibbutz Alumot – der talte til de mange gæster fra en nylig færdigbygget rekonstruktion af Deganias første træhus,

– Denne bygning er en sejr for et af de store håb for menneskeheden og det jødiske folk, sagde han – og så ud over sin ungdoms landskab, kibbutz Alumot på sletten vest for søen.

Fra socialistisk eksperiment til kapitalisme


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kibbutzen har i sine 100 år ændret sig drastisk. Den begyndte som et zionistisk-socialistisk eksperiment, måske en slags kommunisme i renkultur tilsat demokrati. I den anden halvdel af det 20. århundrede blev det imidlertid stadig mere klart, at kapitalismen havde sejret over socialismen – og kibbutzerne fulgte trop. De måtte opgive idealet om en kooperativ tilærelse ned fælles ansvar og værdier til fordel for et samfund af enkeltpersoner, som hver var ansvarliog for sin skæbne.

Privatiseringen og industrialiseringern havde indfundet sig.

Kibbutzerne er imidlertid stadig et elitesamfund, hvorfra der kommer uforholdsmæssigt mange fremtrædende militærfolk, politikere og intellektuelle. Under 6-dages krigen i 1967 var 200 af Israels faldne 800 soldater fra kibbutzer – hver fjerde.

Omkring 118.000 personer lever idag i 268 kibbutzer, fra det nordligste Israel til Rødehavet i syd. De udgør blot 2.5 procent af Israels indbyggertal, men gør sig gældende, som om de var langt flere.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



– Mange havde travlt med at udtale mindeord om kibbutzen, siger kibbutzbevægelsens sekretær, Ze’ev Shor, men 3000 nye medlemmer er bevis på, at kibbutzen vender tilbage – og tilmed vokser.