Kristen efterskole vil være en oase

Erik Thomsen, som er ny forstander på Nordsjællands efterskole, brænder for at give eleverne de allerbedste muligheder for at finde sig selv – og Gud, hvis de vil.Støjniveauet er utrolig højt. Stemningen det samme. Men der foregår ikke noget specielt interessant. Der bliver bare spist frokost på Nordsjællands Efterskole. Der er kø, både ved madbordet og salatvognen. Der er masser af latter og fest, men også koncentreret spisning. Snart efter sænker roen sig igen over efterskolen. Eftermiddagstimerne er gået i gang.

Skolens nye forstanderpar Erik og Vibeke Thomsen, som kommer fra Roskildeegnen, går til opgaven med stor ydmyghed.
– Det er et job, vi har fået, ikke et, vi har taget, siger Erik.

Nordsjællands Efterskole ligger på landet 10-12 km nord for Helsinge. Det er en kristen efterskole på folkekirkens grundlag, og de har netop fået Erik og hans hustru Vibeke Thomsen som nyt forstanderpar. De er begge 47 år og har altid drømt om at arbejde med børn og unge.

Rammer drømmen

– Lige fra vi blev forlovede, havde vi en drøm om at lave et børnehjem. Vi ønskede også bare at have et åbent hjem, hvor unge mennesker kunne komme. Og det har vi også haft, med plejebørn, juniorkreds, kammerater og naboer. Det her er en videreførelse af drømmen. Det er ikke noget børnehjem, men det rammer drømmen om at gøre noget for unge med vores liv, forklarer Erik, som fik det nye job fra januar. Han er uddannet lærer, og hans hustru er uddannet sygeplejerske. Desuden har Erik efteruddannet sig inden for ledelse.

Det bedste år i mit liv

Efterskolen har knap hundrede elever. En af dem er Benjamin Hansen. Han er 17 år og går i 10. kl. her.
– Jeg tog på efterskole, fordi jeg havde hørt så meget om det. Jeg ville gerne få en masse venner og dyrke en masse sport, fortæller han og fortsætter:
– Og jeg er ikke blevet skuffet. Det har været det bedste år i mit liv indtil videre. Selvom jeg har gået på en kristen friskole, er det slet ikke det samme. Her bor man jo op og ned ad hinanden og har hinanden med i alle dele af sit liv, forklarer han. Jeg har valgt en kristen efterskole, fordi jeg selv er kristen og gerne ville bygges op i troen. Jeg synes, skolen er god til at gøre dét med tro frivilligt, så det ikke bare bliver en sur pligt.

Benjamin Riis, Malene Schousboe og Benjamin Hansen hygger sig udendørs på skolens rampe. Et område på skolen, hvor en nyligt modtaget arv kommer til at skabe gode udendørsaktiviteter.
Forum uden pres

Det er netop noget af det, Erik drømmer om for skolen.
– Jeg ønsker, at de unge skal blive udfordrede i deres tro, eller til at tro. Uden forventningspres ved at møde det kristne budskab uforpligtende. Ved efterskole er det netop en fordel, at de kan møde troen gennem en person, som hverken har en forældre- eller forkynderrolle, men gennem en lærer, som ønsker at være et ligeværdigt menneske.
Men det er bestemt ikke det eneste, som Erik ønsker for eleverne.
– Jeg synes, efterskolen skal været et forum for elevernes sociale liv uden alle mulige krav og pres. De har brug for ro til at finde ud af, hvem de er hver især. Fordelen ved en efterskole er, at de voksne, som er her, har mulighed for at lytte og være der i elevernes liv på en anden måde end lærere i folkeskolen eller sådan, påpeger Erik, som taler hurtigt og engageret om sit hjertebarn.

En oase


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Rebekka Okwera ved klaveret i musikrummet som også bliver brugt som andagtsrum. Her holder eleverne frivillige andagter og lovsang.

– Det største for mig ved at være efteskoleleder er at kunne sætte mig ned blandt eleverne og bare være med, uden nødvendigvis at skulle snakke om alt muligt. En elev kom hen og fortalte mig forleden, at dette sted er hendes oase, at hun har følelsen: ”Her er der dejligt at være”. Det er det bedste at få at vide, synes Erik.
Malene Schousboe på16 synes også, Nordsjællands Efterskole er et dejligt sted at være.
– Jeg kan føle mig meget mere mig selv her. Jeg kommer aldrig til at glemme dette år. Og så er min kristne tro også blevet mere personlig heroppe. Jeg tror det, ikke bare fordi jeg skal længere, forklarer hun.
Ulempen ved efterskolen er til gengæld, at man aldrig kan være sig selv. Lige så meget som Malene og Benjamin nyder at være sammen med deres venner, lige så udfordrende kan det være, at man ikke rigtig kan få ro til at være alene, når der er brug for det.

Guds finger

Erik kan også godt finde ”ærgerlige ulemper” ved forstanderjobbet.
– Det værste er alle de økonomiske udfordringer. Man føler, at man har verdens bedste produkt, men at det hele tiden blive begrænset af økonomi og rapporter til undervisningsministeriet og krav fra kommune og stat, konstaterer han.
– I det hele taget er det en stor udfordring at være en del af en efterskole. Min kone sagde det forleden: ”Der er godt nok mange mennesker, man skal have omsorg for.” Men vi er også gået til det i ydmyghed og respekt for den store opgave og oplever, at det er Guds finger, som har ført os herhen, slutter Erik.