Den lille pige i rødt

I Steven Spielbergs Holocaust-film Schindlers Liste beskrives den tyske industrimand Oskar Schindler som en alkoholiseret playboy og skamløs skørtejæger af værste skuffe. Men han frelste 1200 jøder, heraf mange børn, under Holocaust fra nazisternes gaskamre.Næsten 1,5 millioner børn under 16 år – jødiske, handicappede og sigøjnerbørn – blev myrdet på grufuld vis i Holocaust som ofre for det nazistiske inferno af terror og hensynsløs barbari uden sidestykke i verdenshistorien.
Af Louis Bülow.
Freelanceforfatter og har skrevet en del artikler om nazismens forbrydelser.

Uden skånsel blev børnene berøvet deres barndom og udsat for brutale mishandlinger, sult, ydmygelser og tortur for til slut at blive myrdet i dødslejrenes helvede.
Steven Spielberg kunne i sin berømte Holocaust-film Schindlers Liste beskrive den tyske industrimand Oskar Schindler som en alkoholiseret playboy og skamløs skørtejæger af værste skuffe – og samtidigt én af de største, om ikke den største, humane skikkelse i Holocausts rædselsvækkende historie. Han frelste 1200 jøder, heraf mange børn, fra de nazistiske gaskamre, og som en barmhjertig samaritan gav han dem en ny chance, et nyt liv.

Kærlighed, og det mest bevægende optrin i filmen, er måske en sekvens med en lille pige i en rød frakke – de eneste billeder i farve i den ellers sort-hvide film.

Schindlers Liste vækker dybe følelser som had, skam, medfølelse, kærlighed, og det mest bevægende optrin i filmen er måske en sekvens med en lille pige i en rød frakke – de eneste billeder i farve i den ellers sort-hvide film.
Under likvideringen af den jødiske ghetto i Krakow følger Oskar Schindler på afstand en lillebitte skikkelse i en stærk rød frakke – han ser et uskyldigt barn, en lille pige, der i sin barnlige naivitet skjuler sig for de nazistiske SS-folk under sengen i et værelse. Oskar
Schindler forstår, at den lille pige i rødt vil blive fundet og myrdet i dette formålsløse ragnarok af mord, terror og massedrab.
Den lille pige i rødt bliver vendepunket for Oskar Schindler. Med livet som indsats beslutter han at sætte alt på spil i desperate forsøg på at redde de 1200 jøder fra den visse død i de nazistiske udryddelseslejre. Utrætteligt konspirerer han i det godes tjeneste, bestikker hæmningsløst, kæmper utrætteligt og bønfalder sine forbindelser inden for militæret og sikkerhedstjenesten Abwehr. I dé år blev millioner af jøder myrdet i kz-lejre som Treblinka, Sobibor og Auschwitz-Birkenau – men Oskar Schindlers jøder overlevede mirakuløst.
I dag er der næsten 10.000 efterkommere af Schindlers jøder, bosat i USA, Europa og mange i Israel. Før Den Anden Verdenskrig udgjorde jøderne 3,5 millioner af Polens befolkning – i dag skønnes der at være færre end femten tusinde tilbage.

Beretningen om den lille pige i rødt baserer sig i virkeligheden på en sand historie, fortalt under retssagen i Israel mod krigsforbryderen Adolf Eichmann i 1961 – i år netop 50 år siden. Også dèt år, hvor Oskar Schindler for første gang kom på besøg i Israel og oplevede de tumultagtige glædesscener, da hans jøder stimlede sammen for at byde ham velkommen. Siden da var Schindler hvert år på månedlange besøg i Israel med alt betalt, og ved sin død i 1974 blev han begravet på den katolske kirkegård på Mount Zion i Jerusalem i overværelse af hundreder af Schindler-jøder. ”Mine børn”, som han kærligt sagde.

Under Eichmann-retsagen i Jerusalem blev Dr. Martin Földi, der som fange overlevede rædslerne i Auschwitz-Birkenau, bedt om at beskrive sorteringen af jøder, der ankom til lejren – en nådesløs sortering, der foregik ved tog-rampen ved indgangen til Auschwitz i skyggen af det berygtede ”Arbeit Macht Frei”-skilt.
Til venstre til den visse død, til højre til de levende døde, de arbejdsduelige … mange hundrede tusinde sjæle – børn, unge, mødre, fædre, bedsteforældre – blev uden skånsel viftet til venstre til udryddelsen. Alene i månederne maj, juni og juli 1944 blev der i Auschwitz-Birkenau myrdet 1.300.000 mennesker – de værgeløse ofre blev drevet ind i gaskamrene med armene hævet over hovedet, så der kunne blive plads til flere. Børn blev stuvet sammen i flere lag oven på hinanden.
Martin Földi ankom i kreaturvogn til lejren med sin hustru, sin søn på 12 år og den lille datter. Hustruen og den lille pige, der bar en rød frakke, blev intetanende af en SS-officer kommanderet til venstre til gaskamrene, mens Földi som arbejdsduelig blev beordret til den anden side sammen med sønnen. Pludseligt fortrød SS-manden, greb brutalt fat i den lille dreng og sendte ham efter flokken til venstre.

Han nåede kun at råbe til sønnen, at han skulle finde sin søster ved at kigge efter den lille pige, da hun var let genkendelig i rødt.

Martin Földi beskrev, hvordan han blev grebet af panik. Hvad hvis drengen ikke kunne finde sin mor og pigen? – Han nåede kun at råbe til sønnen, at han skulle finde sin søster ved at kigge efter den lille pige, da hun var let genkendelig i rødt.
Martin Földi afsluttede sit vidneudsagn med disse stille ord: ” Jeg så dem aldrig igen …”.
Vi vil aldrig få den fulde sandhed om de 1,5 millioner børn, der under ubeskrivelige lidelser blev myrdet under nazisternes jødeforfølgelser . Den lille pige i den røde frakke var ét af ofrene.
Men den 13-årige polsk-jødiske pige Stella Müller-Madej overlevede takket være Oskar Schindler og udgav i 1994 sine erindringer, der blev en bestseller: Med et barns øjne – En pige fra Schindlers Liste. Hun fortæller om sine følelser for Schindler, da han netop havde hentet hende selv og 300 andre jødiske kvinder og børn, syge, forslåede og udmarvede, hjem fra Auschwitz – netop set med et barns øjne:

”Schindler, der gik ned langs rækken, fæstnede sit blik på mor. Denne kæmpemæssige mand havde et besynderligt udtryk i ansigtet, et udtryk af forfærdelse, barmhjertighed, godhed … Jeg tror, at selv de frommeste jøder nu, i stedet for at bede til Gud, beder til Schindler.”