Julen varer lige til påske….
Jeg er sikker på, at hvis du spørger et helt almindeligt dansk barn uden kirkelig baggrund, hvad der er den vigtigste kristne helligdag, vil de svare julen. Måske også mange voksne.
Selvfølgelig er det ikke helt forkert – hvis der ikke var nogen jul, ville der ikke være nogen påske. Men hvis der ikke var nogen påske, var der intet håb for menneskeheden. Så påsken må være vigtigst.
Den sælger bare ikke helt så godt. Især ikke til børn. Tortur og død er jo ikke det, man ønsker de 5-årige i nationen skal fylde deres hoveder med. (Selvom de alle sammen gør det alligevel tak til Pokémon.)
I andre lande, hvor påskeharen er et større traditionelt fænomen, er påsken måske højere vurderet hos børnene, men uden at de af den grund kender den kristne version. Så jeg har lagt hovedet i blød for at finde på nye traditioner, der kunne hjælpe børnene med både at huske påskens budskab og have nogle skønne helligdage.
Byg jeres eget kors med fod til at stille ind i stuen og pynt det. Selv en femårig knægt kan med lidt hjælp hamre to stykker træ sammen. Pigerne vil sikkert gerne pynte.
Giv børnene gaver på påskedag. Gaver er den ultimative måde at få børn til at værdsætte enhver helligdag.
Find på søde dessertspecialiteter, som kun serveres omkring påsketid hvert år. De større børn vil værdsætte det. Gem fx. en vingummi i buddingen, og giv en vingummigave det har virket for julen.
Lav en speciel familiefejring af et af måltiderne i påsken, som inkluderer oplæsning af hele historien om Jesus i påsken. Gerne direkte fra Bibelen med dramatisk stemmeføring, mens børnene tegner det, de hører. Påsken slår de fleste gyserhistorier, som børn fortæller hinanden.
Gør påskedag til årets festdag ved at tale om den laaang tid i forvejen.
Skriv til DR og bed dem om at lave en Påskekalender a la Jesus og Josefine, men med Påskens budskab.
Find gerne selv på flere. Vi skal have påsken ud af julens skygge, og hvorfor ikke lære det af julen?