Europæisk-israelsk samarbejde om stort afsaltningsanlæg
Den europæiske Investeringsbank – EU’s langtids finansieringsinstitution – har underskrevet en kontrakt med Israel om at opføre et stort afsaltningsanlæg til en værdi af 202 millioner dollars i Nahal Sorek ved Israels Middelhavskyst.Anlægget vil få en kapacitet af 150 millioner kubikmeter vand årligt og væsentligt øge vandressourcerne i denne vandfattige region. Det vil få en direkte indflydelse på befolkningens dagligliv. Blandingen af afsaltet vand med friskt drikkevand fra den nationale vandledning vil forbedre vandkvaliteten ved at mindske “hårdheden” og koncentrationerne af bl. a. salte og nitrater, og vil bidrage til at forhindre tilkomst af saltvand i underjordiske vandmagasiner.
Finansieringen af dette projekt er et led i Investeringsbankens støtte til vandprojekter i området. I 2007 og påny i 2009 bidrog Banken med lån på henved 200 millioner dollars til opførelse af et afsaltningsanlæg i byen Hadera i det centrale Israel.
Meddelelsen fra Investeringsbanken har efterfulgt, at Det israelske nationale Planlægnings- og Bygge-Råd har besluttet at gå videre med planlægning af yderligere fem afsaltningsanlæg i Israel.
Dette skulle indebære, at Israel opfylder dets afsaltningsmål på 1.750.000.000 kubikmeter vand årligt – hvilket forudses at være Israels behov i år 2050.
De tre eksisterende afsaltningsanlæg i Israel yder 300 millioner kubikmeter vand om året.
Afsaltningsanlæggene skal også imødekomme den palestinensiske befolknings behov – og at Israels befolkning ventes at nå op på 12 millioner omkring år 2050.
Verdensleder i vand-genbrug
I de seneste år er Israel – der opfattes som verdensleder i genbrug af vand – nået op på en genanvendelse på 70 procent af spildevand og kloakvand.
På en fjern andenplads kommer Spanien – med 12 procent.