Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Hvad kan jeg mere gøre?

Kære Suh
Jeg er gift på 21. år med min mand. Mit problem er, at min mand lidt for ofte er ”god til at lytte” men dårlig til at følge op på dét, vi snakker om, særligt de praktiske ting!
Jeg tager selv en stor del af slæbet herhjemme, fordi jeg arbejder på deltid, men jeg har brug for, at min mand påtager sig en del af ansvaret for huset også. Nogle gange kan jeg bede ham om at gøre det samme tusindvis af gange, uden at der sker noget.
Ofte ender jeg med at måtte gøre det selv, og det er jeg så træt af. Jeg kan mærke, at jeg er begyndt at trække mig fra ham, og det gør mig ked af det.
Jeg har prøvet at gøre ham opmærksom på hans adfærd, men det har ikke rigtig nogen effekt. Hvad skal jeg dog gøre mere?
Venlig hilsen J.

Kære J.
I første omgang vil jeg foreslå dig, at du tager udgangspunkt i jeres i forvejen gode kommunikation: tag en snak med din mand (en dag/aften, hvor der er god tid) og fortæl ham om disse tanker og de følelser, der følger med.
Lad ham blive indviet i ikke kun din irritation, for den skræmmer mænd væk og får dem til at gå i forsvar/baglås (de hører kun: du er ikke god nok!) – men også i, hvad det gør ved dig og dine følelser for ham inde bagved. Langt de fleste kvinder bliver nemlig ud over irriterede også skuffede og sårede: ”Hvis han virkelig elskede mig, så ville han hjælpe mig noget mere”. Det er disse følelser, der kan være svære, men også meget konstruktive at få formidlet til din mand. Han har brug for at få at vide, at det ikke kun irriterer dig på det praktiske plan, men også på det følelsesmæssige – at din kærlighed til ham påvirkes.
Meningen er ikke at skabe drama – ”jeg elsker dig ikke mere, fordi vandhanen stadig drypper” – pointen er at få en kommunikation i gang om de ægte og betydningsfulde følelser, der ligger bag. Vi bliver nemlig irriterede over den dryppende vandhane på mere end det praktiske plan. Vi kommer til at konkludere, at han ikke husker det, giver det opmærksomhed, på trods af at han ved, hvor irriterende det er for os – . Ergo kan hans hensyn til os og i sidste ende kærlighed ikke være særlig stor til os! Det er denne konklusion, som helst ikke må slå rod i et forhold, for den skaber bitterhed og distance. Ved at sætte ord på disse ting får din mand en mulighed for at blive klar over, hvor meget det egentlig påvirker dig, at det også er dine følelser omkring ham og jeres forhold, der i virkeligheden er på spil.Og det er som regel meget befordrende for motivationen til at ændre adfærd.
Dernæst skal du prøve at lade være med at gøre de ting, som I i virkeligheden har aftalt, at din mand skal gøre. Får han ikke lavet vandhanen – så lad den dryppe; bid din irritation i dig. Lad ham ikke få den erfaring, at hvis han ikke gør det – så ordner det sig efterhånden af sig selv! Du kan faktisk sikkert hjælpe dig selv ved at åbne hanen en lille bitte smule mere, hver gang, du har brugt den. Hver gang din mand skal benytte sig af samme vandhane, vil han så blive konfronteret med den irritation det er at have en halvløbende vandhane. Jeg tør næsten garantere dig for, at vandhanen så er repareret, inden der er gået 14 dage.
Og når han så får lavet den – så husk at anerkende hans indsats. Ikke med den slags ros der får en mand til at føle sig som en lille dreng, men med den påskønnelse der får din mand til at mærke, at han har gjort noget godt for sin kvinde!
Hilsen Suh

Vores datter er meget utaknemmelig

Kære Suh
Jeg har en datter på 8 år. Hun er en sød og kærlig pige, vellidt i skolen og fagligt dygtig. Jeg har ikke noget at udsætte på hende – bortset fra, at hun kan udvise den mest skuffende og sårende utaknemmelighed!
Det er kun over for min mand og mig, at det kommer til udtryk – heldigvis – men her er det til gengæld også slemt.
Hvis man giver hende en is, ville hun hellere have haft en anden. Hvis man tilbyder hende en kiks, spørger hun: ”Hvorfor må jeg ikke få to?” Vil man overraske hende med en lille gave, bliver hun skuffet over, at det ikke er det legetøj, hun lige har ønsket sig osv. Det er frygtelig frustrerende, og jeg tænker: ”Hvad har vi gjort galt?”.
Vi er meget opmærksomme på ikke at forkæle hende. Hun får ikke gaver i tide og utide eller slik/is hele tiden, og når hun ”kræver” et eller andet, får hun det da slet ikke.
Så jeg forstår det ikke. Hvad gør vi galt?
Frustreret mor

Kære Frustrerede mor
Du skriver, at jeres datter er sød, kærlig, vellidt og dygtig i skolen. Desuden er I som forældre opmærksomme på, at hun ikke altid skal have sin vilje og ikke hele tiden skal have slik/guf. Dette får mig til, på dit spørgsmål om hvad I har gjort galt, at svare: Jeg tror slet ikke, I har gjort noget galt!
I har opdraget jeres datter til at blive en sød og dejlig pige. Hun trives tilsyneladende godt både socialt og fagligt, og den frustrerende adfærd kommer kun til udtryk derhjemme i forhold til dig og din mand.
Jeg forstår udmærket, at I som forældre kan være bekymrede over den manglende ”taknemmelighed” eller ”pli”, som I ønsker at se hos jeres datter, men måske er det i virkeligheden ikke så ualmindelig en adfærd hos et barn på 8 år, som I forestiller jer?
Mange børn i den alder er meget fokuserede på lystbetonede ting – hvad der er sjovt, spændende, smager godt – og hvis jeres datter er kvik, arbejder hendes hjerne måske bare på højtryk for at maksimere tilfredsstillelsen af et almindeligt barnligt behov?
Og som det for mange er alment kendt, så er et velfungerende barn ofte karakteriseret af, at det opfører sig godt og velopdragent ude, mens det kan afreagere og prøve grænser af derhjemme.
Mit råd til jer er, at I slapper lidt mere af i forhold til jeres datters giv-mig-noget-mere-adfærd. Se det som en naturlig barnlig reaktion, og lad være med at bebrejde jer selv en hel masse. Det lyder som om, I er gode og sunde forældre! Pas i stedet på, at I ikke stiller for høje krav til modenheden hos jeres datter, fordi hun måske på nogle punkter er fremmelig.
Tal i stedet sammen om, hvordan I fremadrettet kan lære jeres datter om gode normer, taknemmelighed og høflighed i forhold til også is og gaver. Når jeres datter har udviklet en fin personlighed i forhold til både socialisering og faglig indlæring, vil hun bestemt også lære disse andre ting med tiden.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til
Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109, 4030 Tune, eller mail til: Suh@Udfordringen.dk