Redaktionsduer

Et duepar med unger lige uden for vinduet hos Udfordringen tyder på en mild redaktion.To duer og adskillige dueunger. Det er hvad der befinder sig en god meter fra annoncesælgerens vindue.

Den smukke skovdue – nederst ses ungen (under sin mor).

Selvom det ikke er forår og rugetid, har to skovduer valgt det smukke lindetræ lige uden for redaktionens vindue til at udvide deres familie. Opmærksomme ansatte har bemærket, at duerne var igang allerede ved forårstid, men et uforudset dødsfald i deres familie satte en effektiv stopper for planerne. Men de gav ikke op og kan derfor tjene som inspiration for redaktionen, som må kæmpe med portoudfordringer og anden ondskab uden at give op.
Desuden er det en opmuntring for os, at duerne opfatter os som så fredelige og milde mennesker, at de har placeret sig i umiddelbar nærhed.
Eva