Terrorist blev kristen
Som teenager lærte islamiske ekstremister Budi Mulyadi at slå kristne ihjel. Men da han
og fire andre drenge blev sendt ud for første gang, valgte de ikke at vende tilbage.Budi Mulyadi løb væk hjemmefra som 13-årig. Som 14-årig tilbød en islamisk ekstremist ham en ny uddannelse og lokkede ham i en islamisk træningslejr.
Budi blev bragt til et sted omringet af træer sammen med tyve andre drenge. Om natten sov de i telte og om dagen trænede de med knive og pistoler. De eneste pauser de havde, var når de sov, bad og spiste.
– Vi fik at vide, at kristne var vantro, siger Budi.
– Hvis vi slog en kristen ihjel, ville det være en billet til at komme i himlen.
Budi følte stor vrede og selvretfærdighed af at være på lejren. Det fyldte ham med had at træne med en pistol. På andre tidspunkter følte han tvivl og var forvirret. Lederne sagde, at kristne skulle brænde i helvede. Det fik Budi til at spørge sig selv: Vil jeg være med til at sende dem i helvede?.
Han fortsatte med at gruble over dette spørgsmål i takt med at hans skydefærdighed blev bedre, og hans pistol lå bedre og bedre i hans hånd. Til sidst troede lederne, at Budi og fire andre drenge var klar til at bevise, hvad de havde lært. Uden en klar strategi blev de sendt ud for at slå ihjel og fik at vide, at hvis de kunne skyde en, der var særligt hellig, ville det være perfekt.
– Vi fik opgaven at gå ud og slå kristne ihjel, og vi måtte træffe en beslutning: ville vi virkelig det? siger Budi.
– Og det var her vi valgte at gå hver til sit.
Alle fem knægte besluttede at forlade jihad og al den hjernevaskelse, de oplevede på lejren. De ville aldrig slå kristne ihjel lige meget, hvor meget de hadede dem.
Mulyadi forsøgte at tage hjem til sin far, men var der ikke ret længe, før hans far fik ham ud på gaden igen. Budi endte op med et job i en helseklinik og tilbragte resten af sine teenageår i et lejet værelse.
Som årene gik, undersøgte Budi religiøs forståelse. Han studerede koranen og stødte på navnet Jesus, som ifølge koranen er en profet. Han kunne ikke forstå, hvorfor ingen havde fortalt ham om Jesus før. Han fandt derfor en bibel og gik i gang med at læse.
Da han sad og læste, hørte han en stemme sige: Jeg vil sende dig en hjælper. Budi forstod ikke, hvor stemmen kom fra og vidste ikke, hvem hjælperen var, men læste videre og læste og jeg vil spørge Vor Herre, om han vil give dig en ny hjælper, der skal være hos dig for altid. Fra dette øjeblik helligede han sig til Jesus – manden der havde magt til at sende ham en hjælper Helligånden og magt til at fortælle ham om det 2000 år efter hans løfte.
– Hele min holdning har ændret sig, og Gud har fyldt mit hjerte med kærlighed, siger Budi.
– Jeg er ikke længere en vred person. Mit temperament er væk. Jeg bliver ikke længere vred på folk, som jeg før gjorde. Gud elsker mig, og jeg er i stand til at elske andre.
Budi Mulyadi er rigtig glad for sin nye tilværelse som kristen. Han elsker de folk, som han engang hadede og arbejder i sydøst Asien som missionær. Han hjælper unge og leder dem til Gud. Han hjælper lokale landmænd og giver mad til fattige familier.
Han bor sammen med sin kone og datter, og snakker sjældent om sin fortid som terrorist. Hans nuværende job og medarbejdere giver ham smil på læben, men så snart han kommer ind på sine ungdomsår, bliver han ked af det.
Han har stadig kontakt til de fire andre mænd, han forlod lejren med. De mødes af og til og snakker om deres nye liv.