Nydanskere spreder livsglæde
Konference for danskere og nydanskere havde fokus på glæde.
Mange danskere forbinder integration af nydanskere med problemer og alskens besværligheder. Men det er på ingen måde hele virkeligheden.
På Tværkulturelt Centers efterårskonference Glæden er blå i København i forrige weekend var der masser af gode historier om integration, der lykkes, og nydanskere med overskud, der trives i deres nye land og spreder livsglæde omkring sig.
Konferencen, der samlede over 200 danskere og nydanskere fra hele landet, var arrangeret i samarbejde med en række kirkelige organisationer, migrantmenigheder og internationale menigheder, der både ydede en stor frivillig indsats og medvirkede med sange og bibellæsninger på kinesisk, arabisk og tigrinja, bøn på kaldæisk og aramæisk, klassisk kinesisk violinspil, brasiliansk dans og rigelige mængder af eksotisk mad fra Asiens, Mellemøstens og Etiopiens velsmagende køkkener. Her var noget for alle sanser og enhver smag på tværs af kulturer, traditioner og kirkeretninger.
Temaet var tro, kultur og livsglæde. Hvad giver mennesker glæde i andre kulturer? Hvordan kan man bevare livsglæden, når man som flygtning har mistet alt og skal starte livet forfra i et nyt land?
På konferencen fortalte herboende flygtninge og indvandrere stærkt og erfaringsnært om, hvordan den kristne tro er en ressource i både gode og onde dage. At selv torturoverlevere kan bevare troen på Guds godhed og en bedre fremtid er den eritreanske gospelsanger Helen Berhane, der kom til Danmark som FN-kvoteflygtning for fire år siden efter omfattende tortur i hjemlandet, et levende eksempel på.
Der blev lyttet intenst, da hun lørdag aften efter en etiopisk/eritreansk festmiddag fortalte om sit liv, og hvordan hun formåede at holde fast ved sin kristne tro i fængslet og fortsætte med at synge under ekstreme forhold.
Foruden oplæg i plenum var der også mulighed for at deltage i seminarer om blandt andet aktuel udlændingelovgivning, kulturmøder, konvertering, partnerskab med migrantmenigheder, venskabsfamilier og kreativ workshop, hvor deltagerne fik til opgave at male glæden.
For flere migrantmenigheder var det første gang, de mødte hinanden. Findes der virkelig så mange kristne kinesere, udbrød en iraker forbavset, da 35 unge studerende fra den kinesiske menighed i København myldrede ind den første aften. Tilsvarende stor var kinesernes forundring, da den herboende kaldæiske præst fra Bagdad bad bordbøn og velsignede den bugnende irakiske buffet, som medlemmer af den kaldæiske menighed i Søborg havde tilberedt: Findes der også kristne i Irak? Er de ikke muslimer alle sammen, spurgte kineserne! Da irakerne, der kommer fra et af Mellemøstens ældste kirkesamfund, senere kunne fortælle, at missionærer fra deres land tog kristendommen til Kina allerede i de første århundreder efter Kristus, fik de en spontan klapsalve fra kineserne, der for de flestes vedkommende er førstegenerations-kristne.
Som en deltager senere udtrykte det:
– Jeg kom for at møde kristne fra forskellige kulturer og blive klogere. Det var inspirerende ud over alle grænser at møde så mange livsglade mennesker og lytte til deres historier.
