Migrantpræster mødtes i Middelfart

Deltagerne i migrantmenighedernes træf havde rødder i 30 lande: Vietnam, Indonesien, Thailand, Kina, Hong Kong, Singapore, Myanmar, Filippinerne, Nepal, Sri Lanka, Pakistan, Iran, Armenien, Libanon, Etiopien, Eritrea, Nigeria, Sierra Leone, Elfenbenskysten, Ghana, DR Congo, Uganda, Burundi, Rwanda, Zimbabwe, Sydafrika, USA, Serbien, UK og Danmark.

Der var liv, glæde og masser af latter, nysgerrige spørgsmål og varme smil, da migrantmenigheder med rødder i 30 lande var samlet til konference i Middelfart sidste weekend. Også flere folkekirkepræster havde taget imod invitationen, for mange har oplevet, at migrantmenigheder og folkekirken kan lære meget af hinanden.

Gensidig inspiration

For det går jo begge veje. Folkekirken har ressourcer, uddannelse, økonomi og mange års erfaring med at være danskernes kirke. Migrantmenigheder kommer med troens glæde og taknemmelighed og ofte en stærk kaldsbevidsthed. Derfor er det vigtigt, at præster og ledere mødes for at dele erfaringer, visioner og udfordringer på tværs af sprog og kirketraditioner. Det stod klart for alle, der deltog i årets InspirationsDage, hvor 90 præster og ledere fra 40 migrantmenigheder og danske menigheder var samlet hen over tre dage på Kursuscenter Brogården.

To tusind års kirkehistorie

I varm sensommersol med udsigt til Lillebælt fik to tusind års kirkehistorie stemmer og ansigter. Der blev sunget på alverdens sprog, bedt på arabisk, tigrinya og farsi og lyttet til talere fra England, Sri Lanka, Burma og Iran. Her var repræsentanter fra de gamle ortodokse og orientalske kirker over den katolske kirke til en bred vifte af protestantiske og pentekostale menigheder samt en større gruppe nykristne iranere.

For mange var det første gang, at de oplevede den globale kristne kirke i al dens farverige mangfoldighed. Som en katolsk præst udtrykte det: ”Selvfølgelig er vi forskellige. Meget forskellige. Men vi har også uendelig meget til fælles. Her er vi en stor familie.”

Tiltrængt pusterum

Programmet bød på undervisning, seminarer, sange, musikalske indslag og tid til afslapning. For mange var konferencen et tiltrængt pusterum fra en travl hverdag. I pauserne var der rig lejlighed til spontane samtaler om alt fra livets og troens store spørgsmål til erfaringsudveksling og praktiske råd og vink om, hvordan man som migrantmenighed gebærder sig i et nyt land.

På rejse sammen

Den kristne tro formår at binde sammen på tværs af kulturer, sprog og teologiske forskelle. Det var en fælles erfaring, som alle tog med sig hjem fra Middelfart. Vi bliver aldrig ens, for den kristne kirke er et globalt fællesskab. Men som kristne er vi på rejse sammen mod samme mål. Ingen rejser alene. Og alle kan berige hinanden på rejsen.

Konferencen blev afholdt for 13. gang og var arrangeret af Tværkulturelt Center, der var tovholder, i samarbejde med Folkekirkens Migrantsamarbejde og Kirkernes Integrations Tjeneste. Præsternes ophold blev betalt af menighedsråd, stiftsudvalg, den katolske kirke i Danmark, Baptistkirken, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og Chr. P. Hansen og Hustrus Fond.