Troende får ikke så ofte kræft
Ny undersøgelse viser, at baptister og adventister har 24 procent lavere dødelighed på grund af sygdom. I forhold til landsgennemsnittet dør kun 34 pct. af lungekræft. Spisevaner og socialt fællesskab spiller ind, sagde læge og kræftforsker Christoffer Johansen til BaptistKirkens lederkonference i lørdags.- Det er sjældent, vi laver undersøgelser, der kan fortælle os noget om, hvordan man undgår kræft.
– De fleste undersøgelser, vi laver, handler jo om, hvad der forårsager sygdom og tidlig død, sagde professor dr. med. Christoffer Johansen til de 150 delegerede ved BaptistKirkens Lederkonference i Vejle den 12. november.
Han var hidkaldt for at fortælle om den undersøgelse af bl.a. baptisters sundhed og livslængde i forhold til resten af befolkningen.
Sammen med teolog Niels Christian Hvidt har han undersøgt omkring 12.000 medlemmer af de to trossamfund Baptistkirken og Syvende Dags Adventisterne. Og resultaterne er slående:
– Undersøgelsen viser, at medlemmer af religiøse trossamfund lever længere, konkluderede Christoffer Johansen, der forsker i forebyggelse af kræft for Kræftens Bekæmpelse og er medforfatter til to antologier om tro og helbred: Kan tro flytte bjerge? og Kan bjerge flytte troen? – begge udgivet på Gyldendals Forlag.
Han pointerede, at han selv ikke tilhører noget trossamfund:
– Jeg er ikke døbt, men opvokset i et strengt kulturradikalt miljø, bekendte han for baptisterne.
Og derfor har han en rent videnskabelig interesse i at undersøge, hvordan religion, spiritualitet og et kirkeligt tilhørsforhold spiller ind på menneskers helbred.
– Der er en kvart mio. danskere, der lige nu lever med kræft. Lige så mange døjer med hjerte-kar-sygdomme. Der er 220.000 personer med sukkersyge. Statistisk vil vi alle have en eller to kroniske sygdomme på vores dødsattest, når vi dør. Med andre ord: Kronisk sygdom er et vilkår i livet. Der opdages 40.000 nye kræfttilfælde om året. Dem behandler lægerne, og nogle overlever.
Det er her, undersøgelsen kommer ind:
– Den viser, at religiøst troende har en nedsat risiko for kræft og andre sygdomme. Medlemmer af trossamfund har også nedsat risiko for sygdomme, der relaterer til alkohol og kost.
Undersøgelsen sammenligner dødsårsager hos baptister og adventister i forhold til danskerne generelt. Der er lavet statistik over dødsårsager blandt danskerne siden 1943. I 1968 blev cpr-registret oprettet. Derfor har forskerne kunnet sammenligne data fra danskerne generelt med de to trossamfunds medlemmer i perioden 1968 til 2007. Og sammenligningen viser en klar forskel.
Kristne fra de to kirkesamfund har kun 76 procent dødelighed på grund af sygdom, ulykker og adfærd i forhold til resten af befolkningen.
Kun 63 procent dør af kræft i forhold til, hvad man kan forvente ud fra statistik om danskerne generelt. Og for lungekræft er tallet helt nede på 34 procent. Dvs. kun en tredjedel i forhold til alle andre danskere.
Tallene er enormt interessante, mener kræftlæge Christoffer Johansen:
– Som religiøse følger I nogle retningslinjer i trossamfundet. I er et spejlbillede af, hvad der ville ske hvis alle danskere levede, som I gør.
Men hvad er det så for en livsstil, der i den grad forbedrer helbredet?
– Når man er syg, mister man kontrol. Den vil man genvinde. Det sker bl.a. gennem spiritualitet, mener Christoffer Johansen, der skynder sig at tilføje, at religion er mange ting.
– Det er også et socialt fællesskab. Religiøse mennesker beder. Og undersøgelser viser, at meditation har en gavnlig effekt på helbredet. Bøn kan godt falde ind under den kategori.
– Religionerne stod for de første samfundskasser. Man hjalp de syge, selvom de jo havde et dårligt liv. De første hospitaler blev bygget af religiøse foreninger.
Christoffer Johansen inviterede baptisterne til debat:
– Indvirker den religiøse praksis på, at man lever længere? Eller medfører den religiøse praksis en anden livsstil, som i sin tur medfører et længere liv? Den diskussion er interessant.
Er det livsstilen eller den indre flamme, der er årsagen til, at religiøse lever længere? spurgte han.
Af undersøgelsen fremgår, at der er forskel på adventister og baptister. Adventister lever længere end baptister, men den statistiske usikkerhed gør, at man ikke kan sige, at det er bedre at være med i de ene trossamfund end det andet, pointerede Christoffer Johansen.
Hvis man ser bort fra livsstil, hvilke faktorer spiller ind? spurgte en tilhører.
– Jeg mener, at jeres forening er en stærk social faktor. I tænker over, hvad I gør, mere end andre danskere. Der er i højere grad mulighed for støtte. Det er, hvad jeg mener, men jeg ved det ikke, for jeg er ikke antropolog og har ikke levet et år sammen med jer. Hvor langt går I? Der må være noget, I har i fællesskabet. I er meget sundere.
Er det fordi de, der melder sig ind i BaptistKirken, er sundere end andre? ville én vide.
– Måske. Det ved vi ikke. Men med flygtninge ved man, at man skal være meget stærk for at flygte. Afrikanere, som kommer til Europa efter en lang rejse gennem Sahara, skal have en meget stærk fysik for at klare strabadserne.
Men det er livsstilen, der føler med religionen, der er årsag til bedre sundhed hos adventister og baptister, mener Christoffer Johansen:
– Hvis man starter i en menighed, lever man længere, fordi man ændrer livsstil.
Hvad med den sociale kontrol, måden at opføre sig på over for hinanden?
– Det er et vigtigt forhold. Undersøgelser dokumenterer, at gifte lever længere end ikke-gifte. Og det er ikke, fordi det er sundt! Men fordi man diskuterer alt med hinanden.
Parforhold har en positiv effekt på flere områder:
– Der sker også noget med måltidernes kvalitet. Man spiser sundere og med jævne mellemrum sammen med andre. Og ja, der er også social kontrol, men det er kun positivt. Alkoholisme er en ensom sygdom.
Der er også andre grupper i samfundet, der lever længere, sluttede Christoffer Johansen sit foredrag.
– Nogle erhverv har enorm overdødelighed, mens mennesker i andre erhverv lever længere. Skolelærere har den laveste dødelighed i samfundet. Og det er ikke, fordi de ikke bestiller noget!
Der er også stor social ulighed i det danske samfund.
– Det er problematisk, idet vi jo har et sundhedsvæsen, der skal være til gavn for alle. Men om du ejer eller lejer en bolig, om du har høj eller lav indtægt, om du er gift eller ikke gift osv. så har de mere velstillede 15-20 pct. større chance for overlevelse.
– Den sociale faktor er den stærkeste faktor i ulighed, når det handler om dødelighed. Hvis man kører med S-tog fra Hellerup til Enghave 12 stop så falder levelængden med 1,6 år for hvert stop. Der er noget på spil her.
Undersøgelsen viser også, at i forhold til dødsårsager hos danskerne generelt dør kun 12 procent af baptister og adventister af alkoholisme, kun otte procent af det forventede antal dør på grund af selvmord. Og kun tre procent dør i trafikuheld.
– Sig mig, bevæger I jer overhovedet ud i trafikken? spurgte Christoffer Johansen med glimt i øjet.
Undersøgelsen følges op af flere undersøgelser af adventisters og baptisters sundhed generelt.
