Giv børnene barndommen tilbage
Mange børn er i dag allerede tidligt voksne og det er synd for børnene. Derfor bør vi give børnene den tabte barndom tilbage.
Jeg ved godt, at man ikke bare kan skrue tiden tilbage til de gode gamle dage, men vi har lov til at tænke os om og lade børnene være børn.
Af Bjarne Nederby Jessen
Tidl. lærer og missionær
i Grønland
I en tv-udsendelse i november 2011 kunne man se 12-årige piger sminke sig, iføre sig mascara, læbestift og balkjole. De skulle nemlig til børnefødselsdag. Børnefødselsdag og ikke afdansningsbal i danseskolen. På mig virker det sygt, at små piger skal være voksne for at gå til børnefødselsdag. Ligesom det virker sygt, når små piger skal gå udfordrende klædt som mor. Reklamens magt er trådt ind i børneværelset og er med til at ødelægge børnenes barndom.
I dag bliver piger alt for tidligt voksne. Dukkelegetøj lægges tidligt væk. Man ser ingen piger på 8-10 år gå med dukkevogn eller 12-årige piger sy dukketøj. Nej det er de vokset fra. Man ser også sjældent 14-15 årige piger passe en baby, gå tur med et barn i barnevogn. Nej man sidder ved computeren eller smser. Der er bestemt ikke noget forkert i at sidde ved en computer eller sende en sms, men det er et problem, hvis det bliver det vigtigste i en piges eller drengs hverdag. Pigernes dukker er blevet til teen-age-idoler. Drengenes biler er blevet til skrækfilm.
I dag er det ikke ualmindeligt at høre 12-14-årige piger og drenge taler om at gå til psykolog eller psykiater eller møde teenagere, der er nødt til at tage lykkepiller for at få hverdagen til at holde sammen. Og hellere lykkepiller, end at de skærer i sig, går ned med stress eller får en depression. Men hvorfor er det blevet sådan? Hvorfor er der flere og flere gymnasiepiger, der får stress? Er det mon fordi barndommen blev væk? Er det fordi, de hele tiden skal være på på Facebook og sms? Er det fordi, de er nødt til at have job ved siden af gymnasiet for at tjene til deres høje forbrug?
Piger og drenge hænger over computeren og kommer alt for lidt ud i den friske luft. I min barndom var det fodbolden eller opdagelsesture på Vestvolden i Rødovre, der trak efter skoletid. Jeg havde en lærer, der sagde: Jo mere man ved, desto mere ser man og jo mere man ser, desto mere viden opsøger man. Og jeg må sande hans visdomsord og gjorde det vel allerede dengang, for jeg brugte mange timer på Vestvolden for at studere planter, træer, fugle, fugleæg og for at fiske og fange krebs. Det gav masser af frisk luft og ny viden en viden, som jeg har kunnet tage med mig. Jeg kender ikke ret mange, eller rettere sagt, jeg kender overhovedet ingen børn, der går på opdagelse i naturen i dag eller fisker sammen med en kammerat eller bygger huler og leger Paw i urskoven.
Reklamerne har kastet sig over børnene, og de drives tidligt ind i forbrugerræset gennem varehusenes reklamer, der kommer lige ind ad døren, hvis ikke forældrene har været fornuftige nok til at sige dem fra.
Sideløbende stiller samfundet og herunder også forældrene større og større krav til børnene i en stadig tidligere alder. Børnene skulle jo nødigt få tid til at være børn. De skal lære noget mere, de skal lære det tidligere og allerede i første klasse have en karakter, så de tidligt ved, hvor gode de er eller hvor dårlige. Og i vuggestuen skal de have gang i en mere struktureret hverdag, så vi er sikre på, at de er på rette spor. Det kunne jo gå galt, hvis de fik lov til at være børn. Hvad er det dog for en verden, vi har indrettet?
Børn skal træne, og de skal trænes, de skal vurderes, testes og måles og de skal sammenlignes med de andre, ja skolerne skal sammenlignes med hinanden, så forældrene kan lære at vælge den rigtige skole til deres barn…
Har vi ikke allerede mistet opfattelsen af, hvad børnene egentlig er her for, og hvad vi som samfund vil med børn ud over, at de en dag skal være arbejdskraft. Jo før desto bedre.
Legen i børns liv er kommet i miskredit. Den opfattes som tidsspilde og noget, der i bedste fald skal overstås. Og de sociale relationer med venner og kammerater har ikke værdi i sig selv. De andre er konkurrenter eller omkostningsfaktorer i et regneark. Sådan ser mange politikere i hvert fald på det. Men hvorfor må de ikke være børn?
Har børn værdi? Har barndommen overhovedet værdi i dag? Har fællesskabet med børn værdi? Enhver mor og far vil sige JA. Det gør vi som bedsteforældre også. Men hvorfor løber vi med i reklamernes og politikernes race væk fra barndommen?
Vi har brug for at blive børn igen sammen med børnene, og børnene har brug for det. De ved det bare ikke endnu. Det er os som forældre og bedsteforældre, der må give børnene barndommen tilbage.
Børn kan godt lide, når man laver noget med dem. Går tur i skoven eller ved stranden. Samler grankogler, kastanier, strandskaller
Børn kan godt lide at høre om mors og fars barndom for ikke at tale om mormors og morfars barndom. Børn kan godt lide at komme med ud at fiske. Børn kan godt lide at få læst historie. Der er ikke noget så dejligt som den treklang, der kan være mellem barnet, den voksne og en god bog. Og bogen er meget bedre end tv og diverse computerspil til at sætte barnets fantasi i svingninger. Gennem bøgerne og vore egne fortællinger kan vi også være med til at præsentere Gud og Jesus for børnene og lade dem blive en naturlig del af barnets hverdag. Mange børn savner den tryghed, der ligger i at bede aftenbøn. Stakkels børn, der ikke er blevet præsenteret for troens og bønnens mulighed.
Lad os komme i gang med at give børnene den tabte barndom tilbage!
