Simon tog en omvej
Det var ikke planlagt, at livet skulle gå den vej. Simon havde aldrig regnet med, at han skulle gå den vej i livet. Men langsomt udviklede hans liv sig i en uventet retning.
Det var en kirkesplittelse, der startede det hele. Da Simon Nyawade Madsen var 18 år gammel, blev hans kirke i Nordjylland splittet i to dele. Det var en svær situation, at stå i:
– Jeg kunne ikke rigtigt finde ud af, hvor jeg skulle stå. Jeg synes det var svært, at gennemskue det hele, når man var så ung.
Han havde ikke rigtigt givet pigerne så meget opmærksomhed indtil da. Men samtidig med, at den usikre kirkesituation gjorde ham lidt træt af kirken, fik han sin første kæreste, som ikke var kristen.
– Det hjalp ikke på det. Overhovedet. Det trak mig væk fra Gud.
– Jeg anede ikke hvad der var op og ned i et forhold. Det tog alt mit fokus. Og når man har én så tæt på, som man ikke kan dele troen med, så er en af parterne nødt til at give op på et tidspunkt. Og det er jo som regel den kristne der giver op. Det var det også i mit tilfælde.
Simon blev ved med at bruge meget tid sammen med hans kæreste.
– Det var med sex før ægteskabet og den slags. På almindelig dansk maner, hvis man kan sige det sådan, forklarer han.
Men Simon fik dårlig samvittighed over, at leve dette liv samtidig med, at han kom i kirken. Derfor stoppede han med at komme i kirken. Han ville ikke være hyklerisk og leve et dobbeltliv.
Efter noget tid, gik forholdet til kæresten i stykker. Men Simon fik hurtigt en ny, som heller ikke var kristen.
Han havde aldrig forstået, hvorfor folk gik i byen og drak sig fulde. Men han begyndte, at gå mere og mere i byen sammen med sine venner. Én øl blev hurtigt til flere – mange flere faktisk:
– Jeg plejede ikke at drikke noget, men en dag fik jeg 2-3 øl og kunne mærke, at jeg blev lidt fuld. Det var egentlig meget sjovt, tænkte jeg.
Simon begyndte nu, at gå mere og mere i byen.
– Fra jeg var 21-23 år, gik jeg næsten i byen hver uge. Kunne vi komme af sted hver torsdag og lørdag, så var det klart at foretrække.
– Der står jo i Bibelen, at vi ikke skal drikke os fulde, fordi det fører til udskejelser. Det kan jeg kun skrive under på, at det gør, siger han.
– Både ting man siger og gør ved folk.
Simon går ikke i byen for at drikke sig fuld længere. Men han forstår godt, hvorfor der er så mange, der går i byen.
– Dengang troede jeg kun, at det var for at drikke sig fuld. Men det handler også meget om fællesskab. Det er bare den måde mange danskere er sammen på – desværre. Vi har så mange hæmninger, som vi kan smide væk, når vi drikker.
Simon var aldrig i tvivl om, at han ville tilbage til Gud – engang. Men det var svært at forlade den nye lisstil og hans omgangskreds.
– Det er nemt at leve som en almindelig dansker med byture osv. Det gør de fleste jo. Det er langt sværere at være kristen på mange måder, siger han, og forklarer at det nok skyldes, at der ikke er så mange ligesindede i Danmark.
– På et tidspunkt havde jeg en drøm, som meget klart fortalte mig, at nu var det ved at være tid til at vælge Gud. Men jeg valgte stadigvæk Gud fra.
Efter endnu et brud med en kæreste, var han ved at være træt af det hele.
Han havde flere gange tænkt på, at han blev nødt til at flytte væk, for at få livet på plads igen. I samme periode blev han uddannet Falckredder og fik pludselig muligheden for, at få sit drømmejob i Vejle. Der var langt fra Aalborg til Vejle, men Simon havde et par venner i Kolding, så han sagde til sig selv:
– Så er det nu. Nu har jeg ligesom nået bunden her. Nu skal jeg væk herfra.
Efter en lidt svær start ved at flytte til en ny by, er Simon ved at falde på plads.
Han synes, at det kan være svært for en nytilflytter, at blive integreret i en kirke. Og han øver sig selv i, at blive endnu bedre til at tage imod nye, der kommer i kirken.
En rejse til Zambia sidste år, hvor han var med til at hjælpe teenagere fra Apostolsk Kirkes Euroclass, ændrede mange ting:
– Pludselig blev jeg tvunget til at være et forbillede for teenagerne – også selvom jeg bare var medhjælper. Og samtidig kunne jeg se den totale overgivelse afrikanerne havde til Gud. Mange blev også helbredt.
Når han tænker tilbage, føler han sig lidt dum over, at han skulle helt til Afrika for at forstå, at han havde brug for Gud.
– Det var først der jeg rigtigt tænkte: Yes, Gud. Jeg skal tilbage til dig.
Simons oplevelser har gjort, at han har fået lyst til at hjælpe andre unge i opløbet, så de ikke ender i det samme som ham selv.
– Jeg vil gerne bruge de erfaringer, jeg har fået, til at gøre godt med. Jeg synes der mangler undervisning omkring hvad man gør som kristen, når man bliver seksuelt tiltrukket af hinanden. For det gør alle jo. Men også hele drukkulturen og livet uden Gud, er vigtigt at snakke om. For jeg gik i blinde dengang.
Han kunne godt ønske sig, at nogen havde fortalt ham konsekvenserne af den livsstil:
– Der er både konsekvenser mentalt, fysisk og følelsesmæssigt. Det anede jeg bare ikke. Jeg fortryder mange ting fra dengang.
Hans hverdag nu, er ikke er uden problemer og han er stadig ved at bearbejde konsekvenserne fra hans tidligere liv. Simon mener stadig, at der er mange bjælker der skal fjernes, før han kan give sine erfaringer videre. Han vil gerne have integritet i det han gør.
Efter han vendte tilbage til et liv med Gud, føler han sig meget velsignet. Han oplever også, hvor stor Guds nåde har været midt i det hele:
– Og på trods af det hele, så har jeg, efter at have vendt mig til Gud igen, oplevet hans nåde endnu større og at hans planer for mig stadig står ved magt. Han velsigner mig mere og mere i takt med, at jeg overgiver mere til Ham.
– Guds nåde er stor nok – selv til mig, slutter Simon taknemmeligt.
