Han gik imod strømmen
Der var ikke mange, som brød sig om Hans Kristian Neerskovs insisteren på at smugle bibler ind
i den tidligere Østblok. Hans selskab Dansk Europamission var en provokation op gennem
70erne og 80erne for det politiske og kirkelige etablissement. Nu fylder Neerskov 80 år.Venstrefløjen var stærk både i Vesteuropa og Danmark op gennem 70erne og 80erne. Mange danske politikere, intellektuelle og kunstnere havde deres kritiske blik stift rettet mod USA som den store forstyrrer af verdensfreden.
Omvendt blev Sovjetunionen set som landet, der hjalp frihedshungrende folkemasser med kalashnikovs og udviklingsstøtte.
Midt i dette klima var der en lille pinsepræst, som besluttede sig for at gøre noget meget enkelt: Give bibler til dem som ikke måtte få dem. Nogle gange kan små handlinger få stor betydning.
Neerskovs bibelsmugling var af en sådan karakter.
Politisk var der ikke meget lydhørhed for Hans Kristian Neerskovs fortællinger om overgreb i Østblokken mod de kristne. Få havde lyst til at kritisere den store nabo mod Øst, som samtidig havde så mange venner i Vest.
Selv på den kristne fløj blev Neerskovs bibelsmugling kritiseret. Smugling er jo brud på loven, og det kunne man som kristen ikke støtte, lød et af argumenterne.
De officielle østblokmyndigheder fik arrangeret udvekslingsrejser, hvor danske kirkefolk kunne besøge de officielle kirker i Østlandene, og der høre om den frihed, som de kristne havde. De havde sandelig ikke brug for Neerskovs indsmuglede bibler.
Men Neerskov og kurererne lod sig ikke rokke. Ufortrødent fortsatte Dansk Europamission med at vokse, og flere og flere undergrundskirker i Østlandene fik deres egen bibel.
Det politiske gennembrud for H.K. Neerskov kom da han blev kontaktet af Andrei Sakharov i starten af 70erne.
Sakharov var neutronbombens far og Sovjetunionens svar på Niels Bohr. Men han var samtidig systemkritiker.
Han bad H. K. Neerskov om at starte en menneskerettighedsorganisation, der ville sætte fokus på undertrykkelsen af menneskerettighederne i østlandene.
Det førte til de første af en række Sakharov-høringer i landstingssalen på Christiansborg, som fik stor opmærksomhed fra medierne.
Over tre dage lyttede en lang række politikere og kendte intellektuelle, bl.a. nazijægeren Simon Wiesenthal, til vidnesbyrd om overgreb mod menneskerettighederne i østbloklandene. H. K. Neerskov, og med ham Dansk Europamission, var nu placeret på det politiske verdenskort.
Op gennem 80erne voksede Dansk Europamission sig større. Der blev trykt bibler i stort antal, og netværket voksede løbende i Østblokken. Da muren endelig faldt i 1989, var organisationen klar. Den første ladning af russiske bibler rullede kort tid efter over grænsen.
I 1992 blev der trykt 400.000 bibler på georgisk. Det var den første nyoversættelse af Bibelen på georgisk i 200 år.
Med murens fald forsvandt den modvilje som H.K. Neerskov og Dansk Europamission havde været genstand for.
Alle var nu enige om, at der havde fundet undertrykkelse sted, og mange organisationer gik i gang med at trykke bibler og hjælpe de tidligere undertrykte kristne.
Men før murens fald krævede det en person af en særlig støbning til at gå imod strømmen. En, som ikke var bange for at få fjender, og samtidig evnede at skabe sig venner og alliancepartnere.
H.K. Neerskov var den person. Han trives bedst i modstrøm og vovede at kaste sig ud i store udfordringer. Det fik afgørende betydning for millioner af mennesker, der gennem hans og mange andre kurerers tjeneste fik lov til at læse Bibelen.
Stifter og formand for Dansk Europamission, der startede i 1964
Formand for Mission Possible i 1974-1984 i USA
Stiftede Daneu Press i 1981 – Presse om brud på menneskerettighederne
Fik æresmedalje på den polske ambassade for indsatsen i landet i 1988
Udnævnt til æresarkimandrit i den russiske ortodokse kirke i 1989
Forfatter til 44 bøger og mange artikler i bl.a. Udfordringen.
Dansk Europamission var med som de første til at udgive Bibelen i Kina på det simplificerede Mao-sprog.
Da Neerskov gik på pension 1997 havde Europamissionen nået at støtte oversættelsen af bibeldele til 60 af de i alt 130 modersmål i det tidligere Sovjetunionen. Efterfølgende har Dansk Europamission støttet oversættelsen til yderligere seks sprog i det tidl. Sovjetunionen.
Af Mikael Wandt Laursen
