SOMMERSTÆVNER
30 års tjeneste på Sarons Slette

Landmandsparret Elsie og Poul Thomsens gård er både et konferencecenter og en pakkecentral for nødhjælparbejde. Til sommer holdes den 30. bibelcamping på stedet. En vilje af stål og et hjerte af guld gør noget ved nøden i verden.Poul Thomsen og hans kone Elsie var gårdejere indtil 1981. Derefter blev deres gård i Himmerland gradvist forandret til center for mission og nødhjælp.

Elsie og Poul Thomsen er begge over 70 år.

En del af ungdomsårene foregik på Sjælland, hvor Poul arbejdede for at spare sammen til at købe en gård.
Herefter begynder et anderledes eventyr, men det blev ikke kun ved landbruget:
Med tiden starter ægteparret et nyt liv med hårdt arbejde for at hjælpe folk, som lider nød.

Fra landbrug til mission

Landmandslivet startede som en succes. Snart købte det unge par mere jord til den gård, de havde købt i Himmerland.
Der var masser af arbejde med de 41 smukke sortbrogede malkekøer plus opdræt. Men pludselig ta’r ægteparrets liv en markant drejning og nu kommer det til at gå rigtig stærkt.
Et stærkt møde med Gud den 29. juli 1981 ændrer fuldstændig parrets liv fra at malke køer og tilså marker.
I løbet af nogle år herefter forvandles livet på den smukt beliggende gård, der ligger tæt ved en af Danmarks største og fineste golfbaner i det smukke Himmerland.
Nu forvandler gården sig nemlig til et nødhjælps-center. Den tidligere så store og stolte bondegård fremstår i dag som et moderne center med mødefaciliteter, køkken, værelser, kiosk og informationsbutik og en kæmpe mødesal til flere hundrede mennesker.

Mødesalen på Sarons Slette. Her afholdes den 30.
bibelcamping til sommer.
Bibelcamping

På den sorte muld står der i dag et effektivt internationalt missionsselskab og nødhjælpscenter.
I år afholdes bibelcamping nr. 30 på stedet. De utallige møder og stævner bliver holdt i en stemning og atmosfære af fællesskab og tværkirkelig forståelse.

Pakker containere

I det store nødhjælps-center sorteres og klargøres mange ton nødhjælp, der sendes ud til især de østeuropæiske lande.
Hver måned arbejder 25 til 30 frivillige, hovedsagelig ældre mennesker, med at gøre nødhjælp klar til de kæmpestore containere.
Poul Thomsen har i mange år – til trods for sin høje alder, rejst rundt i store dele af verden.

Nødhjælpsarbejdet

Til daglig foregår der et stort nødhjælpsarbejde, hvor
frivillige pakker containere med udstyr til 3. verdenslande.

Det store arbejde ud fra Sarons Dal hjælper mange steder i verden.
Således er der børnehjem i Østeuropa, suppekøkkener, gartneri, skoler i Burundi og sundhedscentre i Indonesien.
Der har også været rejser til Iran og Indonesien efter tsunamien. Og centret har arrangeret nødhjælp til Albanien, Bulgarien, Hviderusland, Jordan, Moldova, Ukariane og Tanzania.

Frivillige medarbejdere

I 30 år har selskabet ikke haft en eneste medarbejder på lønningslisten – alt udføres af frivillige kræfter.
Til sommer kan Sarons Dal holde kombineret jubilæum og guldbryllup, når dørene slås op til det 30. sommerstævne på gården i Himmerland.