Hopper du rundt i en vandpyt?

Har du nogensinde set kombinationen af små børn og vandpytter? Børn elsker at hoppe rundt i vandpytter og se hvor meget vand, de kan sprøjte til siden.
Det får mig ofte til at smile, når jeg ser en lille dreng eller pige fuldstændig opslugt og legesyg stå i en vandpyt. Det er glæden ved at lege og det enkle i legen, der får mig til at smile.
Nogle gange så kan jeg godt ligne et af de små børn, som har fundet et eller andet godt – en vandpyt – og så hopper jeg glad rundt i den. Problemet med vandpytter er jo bare, at de langsomt bliver mindre og mindre med tiden.
Selvom der er vand, så er det ikke dér, kilden til vandet er. Det kommer ovenfra eller fra havet. Og hvis man godt kan lide vand, så giver det jo mest mening at søge derhen, hvor kilden til vandet er.

Det samme gælder med Gud. Her i livet er der rigtig mange udtryk for Guds væsen og Guds kærlighed. Der er mange smukke og dejlige ting i verden. Kærligheden mellem to mennesker, bygningsværker, barmhjertighed, elektroniske opfindelser, glæde, fred, kreativitet og meget andet.
Men nogle gange så tror jeg, vi glemmer, at det alt sammen er noget, som har sin kilde et andet sted – nemlig hos Gud. Det er Gud, der er kilden. Så derfor kan jeg ikke finde sand lykke hos andre mennesker eller ting – uanset hvor fantastiske, de er. Jeg bliver nødt til at søge efter kilden til alle de gode ting, hvis jeg vil mættes.

Vi skal ikke tilbede skabningen, men skaberen, som Paulus siger: ”De vil hellere tro på en løgn end på sandheden om Gud, og de tilbeder det skabte i stedet for Skaberen, som fortjener evig tilbedelse.”
Hver gang jeg tænker på, hvor åndsvagt det er at tilbede skabningen i stedet for skaberen, så tænker jeg også på, at det må være hårdt for Gud at se mennesker søge tilfredstillelse i det, han har skabt til os. Vi burde jo søge nærhed med den fantastiske og evige Gud, som har lavet vores hjerner og naturen. Sandheden om ham er, at han er god – kun god. Og det er dér, du vil blive tilfredsstillet.

Så hop ud af vandpytten og hop videre hen til ham, som lovede, at der skal rinde strømme af levende vand fra dit indre. Gud bor i dig. Husk at give ham plads.

Af Henrik Engedal
ung@udfordringen.dk