Helligånden kommer

Helligånden er Guds stille, mægtige kraft. Han giver kærlighed glæde og kraft – men kun til os, som er Jesu disciple.- Disciplene var ’fulde’ pinsedag. Men det var Helligånden, ikke vin, de var fulde af.
Mogens Tilsted Christensen
Pastor emeritus, nu redaktør
af portalen teologen.dk

Pinsedag er kirkens fødselsdag. Pinsedagene er på lige fod med juledage, påskedage og Kristi Himmelfartsdag ægte helligdage. Det er ganske meningsløst, at regeringen har haft i tankerne at fjerne helligdage. Helligdage er mindedage om det ganske hellige, nemlig Jesu fødsel, Jesu opstandelse, Jesu himmelfart og Helligåndens komme.

Helligånden virkede, da de første kristne var forsamlede i Jerusalem på pinsedagen for 2.000 år siden. Det var denne pinsemorgen, Helligånden kom over de forsamlede, så de fik en særlig kraft, og de begyndte at tale i nye tunger. De omkringstående mennesker tænkte og spurgte, om de mon kunne være fulde af sød vin? Sagen er, at nok var de ”fulde”, – men ikke af vin, derimod var de fyldt med Helligånden. Den hellige treenige Gud, til hvem vi ved dåben DØBES I FADERENS, SØNNENS OG HELLIGÅNDENS NAVN.

Når Helligånden gør noget, så er der kraft og manifestation i ”kølvandet”. Ja i ”kølvandet”, for Helligånden selv er en stille og sagte susen, men dens kraft er så voldsom, at der følger store bevægelser efter, når den har gjort sin virkning.
Ved Helligåndens manifestation viser Gud, at løfterne bliver opfyldt. Løfterne om Helligåndens komme blev givet af Jesus til disciplene, allerede inden himmelfarten.

De troende og retfærdiggjorte mennesker bliver altid glade, når Helligånden virker. De begynder ofte at danse og tale i nye tunger til Gud, og de begynder at prise Gud i bøn og lovsang.
Jesus gav løfterne om Helligånden til disciplene før sin bortgang. Han beder dem om at holde hans bud. Jesus selv vil så gå i forbøn hos Gud og bede om, at han vil sende Helligånden til dem.
Denne tale er også til os, for så sandt vi er døbte og har lært budene og overholder dem, så er vi Jesu disciple. Vi bliver født på ny, når det sker.
Vi fødes åndeligt af Helligånden, når vi kommer til tro på Jesus, og vi bliver frelste, når vi holder ud til enden. Og det kan vi vel næppe lade være med, når vi har set og smagt på den kommende verdens herligheder og kræfter ved Helligåndens virke.

Jesus siger nemlig til os, at han ikke vil efterlade os faderløse. Derfor vil han sende en anden talsmand til os, som skal komme, når han går bort.
Jesus tilføjer, at det er gavnligt for os, at han går bort. Det betyder, at det er godt og rigtigt. Og Jesus lever stadig hos Gud, og vi kan komme til at leve sammen med ham – også hos Gud. Men her på jorden lever vi sammen med ham ved Helligåndens kraft.

Verden, som vi lever i, kan ikke tage imod Helligånden, for den hverken ser eller kender den, men den bliver i os til evig tid. Det betyder, at den bliver i os altid. Jesus benævner Helligånden både som Talsmanden og som Sandhedens Ånd.
Hvad enten vi kalder den Helligånden, Ånden, Talsmanden eller Sandhedens Ånd, så er det den samme Ånd. Som disciple belæres vi om at holde budene og vise kærlighed til alle mennesker. Jesus siger, at han er i Faderen, samt at vi er i ham, og han er i os, tak og lov. Denne dejlige forening sker i kraft af Helligånden.

Hvad er bedre end at vise og modtage kærlighed, kunne man spørge, og svaret er enkelt. For kærligheden er mild og trofast, den begærer ikke og misunder ikke, kærligheden praler ikke. Kærligheden er også Helligåndens værk.
Budene er slet ikke vanskelige eller urimelige. I virkeligheden, så hviler hele loven på de to første bud, bliver der sagt.
De to første bud handler nemlig om kærlighed: Du skal elske Gud af hele dit hjerte og hele dit sind, og du skal elske din næste som dig selv. Amen.