Pinse i dag

Meget tyder på, at det kun er en lille minoritet af befolkningen, der har bevaret troen – til trods for, at flertallet fortsat bliver døbt af tradition og står som medlemmer af folkekirken.
De allerfleste danskere praktiserer ikke troen. Næsten tværtimod. Og hvis vi ærligt ser os omkring i de kristne kredse, så er situationen også her alvorlig.
Vi er et af de mest gudløse folk i verden…
Kun Helligånden kan i realiteten ændre vores situation.
Det er ikke nok at modernisere og forny lidt på formerne. Vi har desperat brug for noget mere. Vi har brug for, at Helligånden kommer over os, ligesom i den første pinse, hvor de bange og kraftesløse disciple fik ny kraft og frimodighed. Sådan er Helligånden op gennem historien gang på gang blevet udgydt og har skabt nyt liv i en stivnet og åndsforladt kirke eller et ugudeligt folk.
Jeg tror, mange af Udfordringens læsere er enige. Men hvordan kommer vi så et skridt videre?
1. Vi kan begynde at bede ”Kom Helligånd!” – både personligt og som kirke. Bønnen bevidstgør os om vores desperate behov – og ærlig bøn udløser Guds kraft.
2. Vi kan opsøge god Helligånds-undervisning. Og det er ikke nok at høre – vi må afprøve det, vi hører/læser i tro på, at Gud er den samme i går, i dag og til evig tid.
3. Vi kan få åndsfyldte kristne til at bede for os med håndspålæggelse. Det var den måde, Helligånden blev formidlet på, da Paulus og de første kristne levede. Og dét virkede fantastisk dengang.
4. Vi kan se os selv som en brik i Guds plan. Stille os til rådighed for, hvad Gud vil gøre gennem os. Bortset fra tungetale, der som regel er til egen opbyggelse, så er alle Helligåndens nådegaver til andres gavn.
5. Vi kan give Gud lov til at komme med sin ånd og sin fornyelse på den måde, Han vil, og ikke sådan, som det passer os.
Det er tid til at søge Gud og råbe om hjælp, som om vi var ombord på Titanic.

Af redaktør Henri Nissen