”Kig ind” – et værested i Græsted

”Kig ind” er et kristent, socialt værested,
der drives af Græsted Frikirke i Mosteriet.

Det vrimler med mennesker i Mosteriet, Græsted Frikirke, denne onsdag aften. Folk er kommet for – ja, for at være sammen med andre. Der er åbent i ”Kig ind” fra kl. 17-21, og Lena Løbner er særlig gæst i aften.

Folk mødes i Café Kig ind for at deltage i et socialt samvær og være fælles i troen på Jesus.

Folk begyndte at dumpe ind fra kl. 17. Slog sig ned og fik en kop kaffe med lidt chips. Der blev delt rigeligt ud af knus, og der var en varm kærlighedsatmosfære. Mange kendte hinanden i forvejen, mens andre var der for første gang. Nogle er medlemmer af menigheden, andre kommer bare i værestedet ”Kig ind”.

Hyggeligt samvær med mad, sang og musik

Klokken 18 blev der serveret pastasalat med grønt og kylling. Snakken gik livligt ved bordene. Efter mad og kaffe tog Lena Løbner over med guitar. Hun sang og spillede en del af sine egne kristne viser, men også gospel, sange fra vores dejlige sangskat og børnesange.
Hun var levende og sprudlende og formåede at drage folk ind i det, også børnene. Folk gik op i det med liv og sjæl, dyrelyde og fagter. Der var en dejlig varm atmosfære – og Lena Løbner fortalte vidnesbyrd fra sit eget liv og for den tjeneste, hun står i med ”Håb for Alle”, hvor man specielt arbejder på hospicer, blandt hjemløse på gaden og i fængsler for at fortælle – i ord og toner – at der er håb for alle.

Lena Løbner underholdt i Café Kig ind med guitarspil, da folk mødte op til en hyggelig aften. Hun spillede sine egne kristne viser.

Lena Løbner greb forsamlingen med sin udstråling og klare forkyndelse, og flere ønskede samtale og forbøn bagefter.

Værested siden 2009

”Kig ind” er et værested, der drives af Græsted Frikirke.
– Siden vi startede ”Kig Ind” i 2009, har vi haft et ønske om at udvide åbningstiden i takt med behovet – og nu har vi gjort det, siger Annette Clausen, der var initiativtager til ”Kig ind” og er en af de frivillige kræfter, til Udfordringen.
– Vi har hidtil haft åbent hver mandag kl. 14-17, men nu vil der også være åbent 1. og 3. onsdag i hver måned fra kl. 17-21. Om mandagen er der kaffe på kanden, brød på bordet og fællesskab til alle, der har lyst.
Der er også mulighed for at få en individuel snak med en af medarbejderne, hvis man har brug for det. Om onsdagen serverer vi også et let måltid. Det får man for 20 kr. Vi glæder os over at have mange frivillige. Der er i dag tilknyttet ca.15 frivillige i ”Kig ind”.

Minnie føler varme og kærlighed

– ”Kig ind” har forandret mit liv. Da jeg fik viden om ’Café Kig Ind’ på Mosten i Græsted, blev det starten til forandringen i mit liv. I caféen mødte jeg de mest fantastiske mennesker. Hvilken varme, hvilken kærlighed, fortæller Minnie Lihme, der også var med denne onsdag, og nu er hun selv en af de frivillige og stråler som en lille sol.
– Jeg blev en del af et fællesskab, jeg aldrig før har mødt, fortæller Minnie videre. Hun har siden sit 17. år været misbruger og haft det svært. Hun har gennemgået mange behandlinger og været hos både psykiatere og psykologer, men angsten og smerten i hendes sjæl overmandede hende hver gang.
Selv siger hun:
– I dag bor Jesus og Maximillian side om side i mit hjerte. Maximillian er min ældste søn, som døde i en trafikulykke i 2003, da han kun var 4½ år. Allerede da han blev født juleaften 1998 var han en lille engel. Og en sen eftermiddag i 2008 flyttede han ind i mit hjerte. Det var en rigtig skøn fornemmelse at føle hans tilstedeværelse i min krop.

Minnie Lihme fortæller om sit misbrug, og hvordan Café Kig Ind har ændret hendes liv.
Minnie fortæller om sig selv og sit misbrug:

– Jeg er 45 år, fraskilt og har tre børn ud over min elskede Maximillian. Der er Konstantin på 10 år, Victor på 5½ og Loke på 4. Jeg er lige flyttet i hus i Munkerup, som jeg deler med en anden. Stranden, havets brusen og skoven lige på den anden side af vejen. Det er ren balsam for sjælen.
Mit misbrug startede, da jeg var 17 år. Jeg brugte vin som selvmedicinering mod min angst. Senere brugte jeg også vin, når mit liv blev for svært, og jeg ikke kunne face virkeligheden. Jeg har gennemgået mange behandlinger hos psykiatere, psykologer m.v. På et tidspunkt startede jeg i Gribskov Kommunes dagbehandling i Helsinge. Her fik jeg langt om længe indsigt i mit misbrug og mit liv. Endelig nogen, som forstod mig og mit problem.
Men ak, denne nye indsigt varede desværre heller ikke ved. Når angstanfaldene og smerten i min sjæl overmandede mig, var min løsning igen vin – og ingen kunne redde mig. Jeg var ikke noget værd.

Caféen blev starten på Minnies nye liv

Så hørte jeg om Café Kig ind på Mosten i Græsted. Det blev starten på forandringen i mit liv. Langsomt, men sikkert fik jeg min selvtillid tilbage, mit liv fik mening, og jeg begyndte at se små sammenhænge blive større og større.
I Caféen mødte jeg de mest fantastiske mennesker. Hvilken varme, hvilken kærlighed. Jeg blev en del af et fællesskab, jeg aldrig havde mødt før. Det naturligste i verden for alle disse mennesker – i dag også for mig – er at lytte, forstå, hjælpe, være der for andre. Jeg har i ”Kig ind” fundet min oase, mit fristed, hvor jeg kan komme, som jeg er, og give mine tanker og følelser frit løb.

Vil lukke Jesus ind i sit hjerte

En kold og trist decemberdag gik jeg på Snedkerkervej sammen med min Annette fra ”Kig ind” og Frikirken i Græsted. Jeg var fortvivlet og græd. Annette holdt min hånd og spurgte blidt: Minnie har du lukket Jesus ind i dit hjerte? Jeg snøftede og sagde spagt: – Nej – men jeg vil gerne.
Og når jeg tænker på det, kommer tårerne og følelsen af afmagt tilbage i min krop, men den bliver straks afløst af Jesus, som kilder mig, som bobler i min mave og varme i min krop.
Jeg lukkede Jesus ind, og nu bor han og Maximillian side om side i mit hjerte. Nu er jeg endelig fri. Jeg er fri af mit årelange misbrug. Det lykkedes at komme fri ved Jesu hjælp og få et helt nyt liv.
Minnie er i dag en af de frivillige medarbejdere i ”Kig ind” og glæder sig over at videregive noget af den kærlighed og forståelse, hun selv har modtaget, til andre misbrugere og de mennesker, der i øvrigt kommer til værestedet for at få lidt trøst og omsorg – og være med til at give dem et skub videre til et bedre liv.