Fatah og Hamas næsten enige om fælles ledelse

Fatah-styret på Vestbred-området og Hamas-regimet i Gaza-striben har i årevis prøvet at komme hinanden nærmere, men det er hver gang glippedes i sidste øjeblik. Indtil denne weekend.

Ved forhandlinger mellem de to parter i Cairo, og med egyptere som mellemmænd, mener de nu at være nået til en realistisk enighed om en “national comsensus”-koalition med præsidenten for Den palestinensiske Myndighed (PA), Mahmoud Abbas,
som statsoverhoved.

Nabil Sha’ath, medlem af Fatahs centralkomite, siger, at der er opnået “virkelige fremskrdt” i de sidste dage for at afslutte magtkampen med Hamas.

Ifølge Sha’ath er parterne ved at opnå en aftale om at danne en regering, der skulle bane vej for afholdelse af præsident- og parlamentsvalg i de palestinensiske områder.

Det ventes, at der vil blive 19 ministre i enhedsregeringen, og at deres edsaflæggelse over for Abbas vil komme til at foregå i Ramallah.