USA: Mission i motorcykler
Ved verdens største motorcykeltræf tidligere på måneden i amerikanske Sturgis, South Dakota, sagde 315 ja til Jesus.
Den årligt tilbagevendende begivenhed tiltrak mere end 100.000 motorcyklister fra hele verden.
Omkring 150 frivillige fra kirker i USA evangeliserede ved arrangementet. Et af trækplastrene for de motorcykelinteresserede var en splinterny Harley Davidson Switchback. De frivillige anslår, at de fik delt deres vidnesbyrd med 3500 i løbet af ugen, hvor træffet foregik. Og et af midlerne var altså en motorcykel.
– Vi vil ikke gå på kompromis med evangeliet, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få opmærksomhed om budskabet, siger Garvon Golden fra DBC, Babtistkirkerne i USA.
/NCM