Audio Adrenaline genopstår

Kevin Max er måske på vej til at være med til et opsigtsvækkende comeback for rockbandet.Hvem skulle have troet det? 5 år efter at Audio Adrenaline spillede sin sidste koncert på Hawaii, er der kraftige rygter om, at bandet genopstår.
Newsboys fik for ikke så lang tid siden en ny forsanger i Michael Tait fra dcTalk, og nu ser det ud til, at et andet stort band kaprer en af de andre tidligere medlemmer af dcTalk. Det er Kevin Max, som ellers er gået solo i flere år.
Audio Adrenaline blev hovedsageligt opløst, fordi forsanger Mark Stuarts stemme ikke kunne mere, og når det nye band bliver en realitet, så bliver det også i en lidt anden udgave end tidligere. Blandt andet vil Superchicks guitarist Dave Ghazarian være med i bandet, som desuden vil bestå af den tidligere Bleach-trommeslager Jared Byers. Byers var faktisk stand in for den tidligere trommeslager Cissell på Audio Adrenalines afsluttende turne i 2007.
På Audio Adrenalines hjemmeside (audioa.com) er der en video, som giver et tilbageblik på den afsluttende koncert på Hawaii, hvor Mark Stuart synger ”Goodbye, goodbye…”. Men videoen slutter nu med ordene: ”Or was it?” og henviser til AA’s Facebook-side og Twitter konto.
Henrik