Foran den 3. intifada – er ny palæstinensisk opstand på vej?
Palæstinenserne har haft to intifadaer – opstande – mod Israel, den anden voldsommere end den første, og en tredje er sandsynligvis nu på vej.
Dette er opfattelsen hos en af Israels mest sagkyndige på dette område, den politiske kommentator Ron Ben-Yishai, som i Israels største avis, “Yediot Aharonot”, skriver, at israelske ledere er på vildspor, hvis de tror, at palæstinenserne ikke tør indlede en tredje intifada.
– Statsminister Binyamin Netanyahu er – ligesom den daværende regeringschef Golda Meir før Yom Kippur krigen i 1973 – opslugt af en farlig strategisk illusion, skriver Ben-Yishai.
Han fortsætter:
– Illusionen er, at stilheden i de besatte områder vil fortsætte, og at det internationale samfund ikke længere er interesseret i palæstinensernes fremtid og har vendt deres opmærksohed mod mere brændende anliggender. Regeringen tror, at det diplomatiske dødvande kan trækkes ud, og at Israel tilmed vil kunne annektere Vestbredområdet og overlade Gaza til palæstinenserne – og alt dette uden at true Israels eksistens og dets jødiske og demokratiske karakter og uden at betale en svær pris i fremtiden. Ligesom modellen fra før Yom Kippur krigen, vil 2012 versionen heller ikke vare ved. Denne illusion vil koste os dyrt, medmindre vi snart vågner fra den.
Ben-Yishai skriver imidlertid, at der er troværdige oplysninger, som antyder, at der stadig eksisterer et alternativ til dødvandet i forhandlingerne med palestinenserne og muligheden for at oprette to stater for to folk.
Han skriver videre:
– Der er sendt klare signaler gennem hemmelige kanaler til Jerusalems ledere angående en virkelig mulighed for at genoptage drøftelserne med Mahmoud Abbas i nær fremtid og tilmed enes om principperne for en varig fredsordning. Nu må den israelske regering vise lidt good-will og smidighed. Washington kan også bidrage stort ved at sætte gang i en sådan proces efter præsidentvalget i USA. Men for at processen kan genoptages, må Netanyahu og andre fremtrædende koalitionsmedlemmer erkende den kendsgerning, at de er dybt opslugt af en strategisk illusion baseret på falske begreber.
Blandt disse begreber er påstanden om, at en fredsaftale baseret på et komprois mellem jøder og palæstinensere ikke kan opnås i lyset af den bølge af revolutioner og voksende islamisering i den arabiske verden. En anden påstand er, at Vestbred-palæstinenserne ikke tør indlede en tredje intifada efter de lidelser, de havde under de to første opstande, som ikke gav noget resultat. Beboerne og Hamas slikker stadig deres sår fra Israels militæroperation i Gaza-området og vil fortsat frygte en ny israelsk aktion i enklaven.
Ben-Yishai fremhæver, at den økonomiske situiation på Vestbredden aldrig har været bedre, og at palæstinenserne ikke har nogen grund til at gå ind i en langvarig, blodig konflikt.
Han skriver:
– Det er umuligt at at afslutte den israelsk-palæstineniske konflikt, så længe der eksisterer to seperate palæstiensiske enheder på Vestbredden og i Gaza som er fjendtlige over for hinanden – med Hamas som truer med at overtage magten på Vestbredden i tilfælde af, at de to enheder forsones og forenes politisk.
Han understreger, at så længe den iranske atomtrussel ikke er fjernet, er der ingen chance for, at palæstinenserne vil gå ind for et historisk kompromis – og at det er for risikabelt for Israel at gøre territoriale indrømmelser, som flytter de palæstinensiske raketter nærmere til israelske befolkningscentre.
Ben-Yishai skriver om Abbas, der mener, at hans liv vil komme i fare, at Abbas vil fremme, at verden skal give palæstinenserne, hvad de ønsker, uden at betale en pris for dette. Abbas håber at bevare, hvad palæstinenserne opnåede i Oslo, og foretrækker at føre en diplomatisk udmattelseskrig mod Israel.
– Problemet er, skriver Ben-Yishai, at Abbas ikke har nogen tiltro til Netanyahu og er bange for at blive offer for massernes vrede i tilfælde af, at han gør den mindste indrømmelse, uden at få noget til gengæld fra Netanyahu.
En græsrods-leder i Jenin flygtningelejren, Jamal Zubeidi, er overbevist om, at der vil blive en tredje intifada.
– Det kan være, at en sådan opstand vil starte her i lejren, og at unge mennesker herfra vil marchere vredt mod Ramallah, og afbrænde og ødelægge alle symboler på det forhadte palæstinensiske styre, siger han i et interview med den israelske morgenavis, “Ha’aretz”. Så vil ilden brede sig sydpå til resten af Vestbredden – og vestpå til Israel.
– Den nye intifada vil blive mere voldelig end de to tidligere, siger Zubeidi.
Den palæstinensiske Myndighd (PA) har tidligere foretaget et raid mod flygtningelejren, hvor det palæstinensiske politi næppe vovede at sætte foden. Der er skydevåben i næsten alle hjem i denne lejr, og PA menes blot at vente på en passende lejlighed til afvæbning.
Zubeidi, der sidder fængslet, siger, at han ikke har nogen tiltro til det palæstineneiske retssystem.
– Dommerne er advokater, som arbejdede under den israelske okkupation, hvilket gjorde dem til postfunktionærer, siger han. De ville bringe os – fangerne – tøj og cigaretter, det er alt hvad de fik tilladelse til som advokater under besættelsen. Jeg har ingen respekt for dem. Der vil blive en masseprotest mod styret.
– Der vi ske en masse her, siger han. Planerne er parat.