BOG-TEMA
Nyt udspil fra kristen
spændingsromanforfatter
John Grisham er en af de mest solgte og læste forfattere i dag, og adskillige af hans romaner er filmatiseret med nogle af Hollywoods største stjerner – og det er romaner, der (med Wikipedias ord) er stærkt præget af hans kristne tro!
Grishams romaner er variationer over et tema: Davids kamp mod Goliat, der her er mennesker, der kun går efter riget (rigdommen), magten og æren uanset omkostningerne – det er magt- og pengebegær, der styrer dem og får enhver modstand imod dem til på forhånd at se helt håbløs ud; men kendetegnende er det, at håbet alligevel altid er der.
Grisham stiller sig på de svages side i kampen mod de stærke, der har opnået deres styrke gennem aktioner, som har bragt dem på kant med loven. Der er således ingen tvivl om, hvor forfatterens sym- og antipatier ligger.
Han er indædt modstander af racisme og dødsstraf, hvilket er ganske tydeligt i hans romaner. Den kristne tro betyder meget for ham, men han formår at gøre den til en naturlig del af plottet, uden at det på nogen måde kommer til at virke anmasende – kunne han ikke det, var han næppe blevet så populær.
Grisham forstår at skrue en historie sammen og gøre den så spændende, at den er svær at lægge fra sig, men trods det er der noget forudsigeligt over historierne – der venter ikke de store overraskelser i udgangen på historierne, hvor de store ord bliver taget i brug for at understrege budskabet i en sådan grad, at det ganske enkelt bliver for meget af det gode.
Den gælder også den nyeste Grisham-roman på dansk med titlen Tilståelsen, som fortæller historien om den endelige opklaring af et mord.
I denne roman er en af hovedpersonerne en præst, som bliver opsøgt af en (hvid) mand, der tilstår, at han har begået et mord for mange år siden – et mord, som en anden, en sort mand, meget snart vil blive henrettet for. Spændingen i romanen ligger altså ikke i, hvem morderen er, men hvordan udfaldet af de begivenheder, denne tilståelse sætter i værk, bliver.
En anden hovedperson er den advokat, der har forsvaret den morddømte, og Grisham benytter den anledning, der ligger i, at der med henrettelsen af den fejlagtigt morddømte vil blive begået et justitsmord, til at komme frem med nogle af sine mærkesager – lagt i munden på forsvarsadvokaten:
Han beskrev dødsstraffen som en skændsel – et gammeldags hævnredskab, som ikke har nogen præventiv virkning, som ikke bruges retfærdigt og som er lagt på hylden af alle civiliserede samfund. (…) Han opfordrede retssystemet til at opgive dette vanvid. Han hånede benådningsrådet i Texas. Han kaldte guvernøren en kujon, fordi han ikke ville forhindre henrettelsen osv.
Der er ingen tvivl om, at den amerikanske drøm har en bagside, endda en meget mørk af slagsen. Ole Bogart Michelsen sagde en gang, at vil man kende noget til det amerikanske samfund, skal man se amerikanske film. Tilføjes kunne: læse amerikanske romaner, også Grishams, når han fx skriver:
Det ungdomskriminelle system gør ikke andet end at udklække forbrydere. (…) Fængsler er fabrikker, som fremstiller had.
Også kirken får hug. Selv om Grisham er kristen, kan han lade den morddømte sige følgende om juryen, der tilsyneladende består af trofaste kirkegængere:
Jeg sad i retssalen og stirrede på deres ansigter, mens de dømte mig til døden – de havde hårde, utilgivende, kristne ansigter – og jeg tænkte: Vi tilbeder ikke den samme gud. Og det passer. Hvordan kan Gud tillade mennesker at slå ihjel på den måde?
John Grishams romaner er ikke digtekunst, de skal snarere læses som meget detaljerede og ordrige rapporter om mennesker, der kommer i kontakt med et retssystem, som langt fra fungerer ideelt.
Det er det dybt problematiske ved menneskers håndtering af magt og ret, der lige siden debuten med A Time to Kill (1988, filmatiseret 1996) har drevet Grisham til at skrive. En drivkraft, der har resulteret i en ny roman stort set hvert år lige siden.
John Grisham:
Tilståelsen
447 sider 299,95 kr.
Lindhardt og Ringhof
