Kristne Daniel i Folketingets løvekule

Den kun 34-årige Daniel Toft Jakobsen er overraskende kommet i Folketinget som afløser for Socialdemokraternes Kirsten Brosbøl.
Det handler om at bevare den personlige integritet samtidig med, at man er loyal overfor det parti, man er en del af, siger han.- Jeg har i flere år været træt af politisk taktik og spin. Nu kan jeg selv afprøve det.

Daniel Toft Jacobsen er nyt medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Som kristen politiker vil han vil gerne sætte et personligt fingeraftryk på mærkesager som Folkekirkens situation og forholdet mellem de rige og de fattige lande.

Det siger den kun 34-årige Daniel Toft Jakobsen fra Øster Snede, som pludselig er kommet i Folketinget.
– Egentlig var jeg ikke første suppleant for Kirsten Brosbøl. Men da 1. suppleanten takkede nej, fik jeg chancen, fortæller Daniel Toft Jakobsen.
Han afløser Kirsten Brosbøl, mens hun er på barselsorlov. De kommer begge fra Østjyllands Storkreds.

Daniel Toft Jakobsen flyttede fra København til det østjyske i 2009 i forbindelse med, at Kristeligt Forbund for Studerende (KFS) flyttede sit landskontor til Ødsted. Daniel var allerede sekretatriatsleder for KFS, mens kontoret lå i København.
Han er kandidat i statskundskab. Og han engagerede sig straks i det lokale politiske liv i det østjyske. Han kom ikke i byrådet, men som suppleant kom han alligevel til at sidde tre måneder i byrådet i Hedensted.
Ved folketingsvalget i 2011 gik Socialdemokraterne frem med 1,1 procent i Hedensted.
Daniel fik selv 2.424 personlige stemmer, hvilket han betegner som et ’rigtig tilfredsstillende resultat i en meget lille og meget borgerlig kreds.’

Daniel Toft Jakobsen er gift med Mia, som er børnebiliotekar i Vejen Kommune. De har to børn og venter det tredje til januar.
– Mia blev først og fremmest glad på mine vegne, da hun hørte, at jeg skulle i Folketinget. Nu skal hun selv snart på barsel.
Hvordan bliver din arbejdsuge?
– Jeg regner med, at jeg skal være i København fra tirsdag morgen til torsdag aften hver uge. Tirsdag og torsdag er der afstemninger, og da skal man absolut helst være til stede. Tanken er, at man skal være hjemme i sin egen kreds sammen med partifællerne om mandagen.

Hvad får en KFS’er til at stille op til Folketinget? Og hvad regner du selv med at få ud af din tid i tinget?
– Jeg har i mange år haft lyst til at komme i Folketinget, og nu er jeg glad for at få chancen for at prøve det af. Så jeg regner med, at det bliver meningsfuldt.
Men jeg er spændt på, om jeg bliver rullet ind i et politisk spil, hvor jeg måske ikke kan gøre den store forskel. Det handler om at finde den rigtige balance mellem personlig integritet og partiloyalitet.
Politik er en holdsport. Men hvis det ikke er spor andet end at sige og gøre som alle andre, så gør det jo ikke den store forskel. Jeg håber, at jeg kan påvirke indadtil. Samtidig vil jeg så vidt muligt være loyal udadtil.

Hvor går grænsen for dig?
– Da man for nogle år siden talte om pointsystemer for familiesammenføringer, skulle dem med de fleste penge og de bedste uddannelser have bedre chancer for at komme ind i Danmark. Det handlede kun om en nytteværdi. Debatten foregik i nogle uger, hvor man ikke meldte klart ud. Det var svært for mig.

Hvad er du mest nervøs for i din nye opgave?
– At jeg om et halvt eller et helt år skulle finde ud af, at det var ligegyldigt, om det var mig eller en anden, der sad her.
Det ville føre til eftertænksomhed. Man skal stille op for at gøre en personlig forskel.

Hvad glæder du dig mest til?
– At være med rundt om bordet i sager, der betyder noget for menneskers livsvilkår.

Hvad brænder du mest for?
– Styringsstrukturen i Folkekirken er én ting, der interesserer mig.
Jeg er med i et kirkepolitisk udvalg. På tirsdag skal jeg for første gang sige noget i salen.
Det er en ren teknikalitet om at udskyde en revision af stiftsrådenes funktion og sammensætning, indtil det nye udvalg om Folkekirkens styringsstruktur har afsluttet sit arbejde.
Det er alt for mudret, hvem der bestemmer hvad i Folkekirken. Vi skal have gjort det mere klart, hvem og hvordan der kan træffes beslutning om f.eks. kirkens indre anliggender. Politikerne skal ikke bedrive teologi.

– Noget andet er, at jeg gerne vil sætte den globale ulighed på dagsordenen. Der mangler vilje i den rige del af verden til at give afkald til fordel for de fattige.
Jeg sidder i Udenrigsudvalget. Der skal flere penge til. Ikke kun højere bistand, men også det, at vi åbner op for ulandenes varer på vores marked, selv om det koster os selv noget.
Økonomisk vækst skal være et middel til at gøre godt – ikke det ultimative mål, som vi vil slide både os selv og vores klode op for at forfølge.
Som KFS-leder har Daniel for to år siden været med i styregruppen for projektet Giv-dig-rig, der havde som målsætning at indsamle en halv million kroner til Red Barnet.
– Noget af det, jeg godt kan lide ved Giv dig rig-projektet, er, at det både har blik for menneskers behov her og nu og for deres evighedsbehov.
Som kristne tror vi jo både på et liv før og efter døden. Derfor skal vi forkynde evangeliet og samtidig arbejde for en bedre og mere retfærdig verden her og nu. Det sidste kan vi bl.a. gøre ved at støtte humanitære organisationer som Red Barnet, udtalte Daniel Toft Jakobsen i forbindelse med projektet.
Red Barnet blev valgt, fordi alle kan bakke op om organisationen, uanset religiøst tilhørsforhold.
Når han bliver spurgt om en ’kristen’ mærkesag som fri abort, fortæller Daniel:
– Enhver abort er en dybt ulykkelig begivenhed. Det tror jeg, at de fleste, der har fået foretaget en abort vil være enige i. Derfor må det være et politisk mål at mindske antallet.
Men det er klart, at hvis jeg mente, at abort var det vigtigste og mest påvirkelige spørgsmål på den danske politiske dagsorden, så ville jeg i sin tid nok have valgt et andet parti.

Hvordan er du blevet modtaget i den socialdemokratiske lejr på Christiansborg?
– Vældig fint. Folk er venlige, og jeg skal bare ringe, hvis jeg vil spørge om noget. Det kan godt være lidt uoverskueligt at komme ind som nyt medlem midt i en periode. Efter et valg kommer der en hel flok nye ind, så er det lidt lettere at arrangere introduktion for dem. Men folk er hjælpsomme.

Har du mødt Helle Thorning- Schmidt?
– Ja, hun har budt mig velkommen til et gruppemøde og ønsket mig en god tid herinde. Men ellers har hun jo meget travlt, så vi har ikke snakket mere med hinanden endnu.
Er du meget i Folketingssalen?
– Jeg sidder ikke så tit i Folketingssalen. Det er der ikke så mange, der gør. Det meste af tiden er der kun ordførere til stede, når deres konkrete sager bliver behandlet.

Det nybagte folketingsmedlem behøver ikke bekymre sig om fremtiden, når det gælder stillingen som specialkonsulent på Det sundhedsvidenskabelige Fakultet i Århus.
– De er meget medgørlige. Der findes nogle regler for ’borgerligt ombud’. Det betyder, at jeg har krav på orlov. Der var ingen problemer, selv om jeg fik besked fra den ene dag til den næste, at jeg nu skulle i Folketinget.
Og nu gælder det altså fuldtidsarbejdet som folketingsmedlem.