Redningstjenesterne kunne knapt hjælpe alle gamle og syge under snekaos
De store snemængder volder stadig store problemer i Jerusalem, hvor en fjerdedel af alle ældre ikke har indlagt centralvarme.Jerusalem er stadig i delvis coma og paralyseret, og næsten intet rører sig i byen – gående eller kørende – ovenpå det største snefald i over 20 år.
Der er gået tre dage siden store mængder sne faldt, og den er endnu ikke tøet væk. Der er stadig sne nok til at børn bygger snemænd og tager sig glideture på bakkerne med improviserede kælke.
Men der er stadig langtfra den situation for omkring 25 år siden, da hovedgaden Ben Yehuda lignede Schweitz, med istapper hængende fra husene.
Smukt er det, men der en bagside. Det viser sig nu, at en fjerdedel af de ældre i Israel – omkring
160.000 personer – ikke har råd til at betale for centralvarme i deres hjem, ifølge en nylig undersøgelse udarbejdet af “The International Fellowship of Christians and Jews”‘
Denne kristne-jødiske institution har eksisteret siden 2006 og har uddelt 11.000 tæpper til trængende samt kontantbeløb. Modtagerne er gamle, dårligt stillede mennesker i 68 jødiske og 41 arabiske byer og beboelser rundt om i Israel.
En fjerdedel af de 400 adspurgte siger, at deres økonomiske situation er blevet forværret siden ifjor, og en tredjedel oplyser, at de har brug for økonomisk bistand til opvarmning, medicin, transport og andre basale nødvendigher. 60 procent siger, at regeringen ikke gør nok for de ældre.
81-årige Elsa Caspinov i byen Safed i det nordlige Israel siger, at hun kender til kulde fra sin hjemby, Moskva, men at der er der varme indendørs.
– Vinteren her er meget hård, siger hun. Mit gulv er iskoldt. Vi har et varmesystem, men kan kun bruge det en time, fordi det er meget dyrt. Jeg og min mand må have mange lag klæder på. Safed er lige som Siberien om vinteren.
Den frivillige organisation “Yad Sarah” har taget patienter til kemoterapi, dialyse, operationer, fødsler og frugtbarheds-behandling med fire-hjuls trukne køretøjer med snekæder. Den hjalp også til med fødsler i hjemmene, hvor dette var nødvendigt, og sørgede for, at mor og barn siden kom på hospital.
Blandt de, der modtog krykker, var ældre som var faldet i sneen og havde brækket lemmer. “Yad Sarah” er en landsorganisation, der besvarer henvendelser fra hele Israel. Der blev leveret iltballoner til folk med åndedrætsproblemer, og der var kontakt med hovedkvarteret i Jerusalem takket være beeper-anlæg.