Arbejdsplads i Himlen

Jeg har for nylig sagt farvel til en 5 års tjans som stewardesse og har byttet flyet ud med et stillestående skrivebord på det musestille Kongelige Bibliotek med næsen nede i ældgamle originalnoder. Jeg bliver helt nostalgisk og tænker med varme følelser på tiden oppe i de himmelske skyer.
Fra uddannelsen til stewardesse husker jeg læren om førerhundes særlige status i en flykabine, og at en ’assist monkey’ faktisk har samme status! Aber bliver trænet til at hjælpe handicappede til samme formål. Desværre oplevede jeg aldrig, at en nuttet abe kom ind i min flykabine.
Da jeg så endelig fik min flyverdragts-uniform på og blev sluppet ind i en ægte flykabine, var tempoet højt, især ved madservering. På en af de første arbejdsdage, da min kollega samlede noget op fra gulvet, kom jeg til at træde på hans pegefinger. Efter landing måtte han på skadestuen. Ups.
Jeg oplevede ikke ’snakes on a plane’, men jeg har prøvet ’fish on a plane’ tilbage i de go’e gamle dage uden væskekontrol. Under boarding kom en passager hen til mig og stolt fremviste en DSB-affaldspose fyldt med vand. Hun spurgte, om der var et sted i flyet vi kunne opbevare to guldfisk! I mangel af akvarier ombord måtte hun sidde med de svømmende venner på skødet under hele turen til Grønland.
På en mere alvorlig note oplevede jeg, at flyet blev ramt af et lyn. BOOM! Og mega lysglimt! Sejt. Mit hoved tænkte lysklart på alle procedurerne, og på få minutter var vi allerede nede på jorden igen efter et Mayday-Mayday og et hjælpsomt kontroltårn. En helt normal landing og rolig udstigning ved gate. Eneste synlige tegn var et 1-krones mærke på den ene vinge. Jeg er nu stor fan af lynafledere på vinger!
Min største lektie ved dette job var at turde tænke katastrofetanker – uden at blive grebet af frygt. Når stormen bryder løs – hvad enten det er i luften eller det er med Jesus i båden på det urolige vand – er der intet at frygte og alt at vinde i troen ved at opleve indre fred og glæde.

Af Henni Andreassen