Hvorfor ikke begge?
Vi havde planlagt det nogle dage i forvejen. Nu var dagen kommet, hvor vi skulle i biografen og se De urørlige. Alle dem, jeg snakker med, synes, at det er en fantastisk film.
Mine forventninger var efterhånden ret høje. Men pludselig kom jeg i tanke om, at jeg ikke havde reserveret billetter. Jeg spurgte min ven, om han havde gjort det. Nej, var svaret. Der var kun få timer, til filmen startede, så jeg tjekkede, om der var ledige pladser på internettet. Det var der ikke. Alt var – selvfølgelig – udsolgt. Øv.
Vi måtte finde en anden løsning. Efter lidt surfen rundt fandt jeg ud af, at der også gik en anden film samtidig med De urørlige. Den fik også fantastiske anmeldelser – af filmkritikerne. Publikums anmeldelser var lidt mere blandede. Vi besluttede at se den alligevel og håbede på, at nogle ikke ville hente deres billetter til De urørlige, så vi alligevel kunne se vores favorit. Desværre var der ingen uafhentede billetter, og vi måtte se filmkritikernes favoritfilm.
Det var en lang og stor skuffelse for mig og min ven. En mærkelig historie, irriterende kameraføring og alt for langtrukken. Det fangede mig bare slet ikke. Ikke siden jeg så en svensk film kaldet Fire nuancer af farven brun (!) har jeg været så tæt på af gå ud af biografen i selvfornærmet protest…
Er det ikke mærkeligt, at der er så stor forskel på, hvad folk kan lide, og hvad der fanger dem? Filmkritikerne elskede denne film. Jeg sad hele filmen og tænkte på, hvad det mon var, de elskede så højt. Vi forstod slet ikke hinanden.
Ofte synes jeg, at vi gør det samme i kirken. Nogle folk er så optagede af at bringe social retfærdighed og kæmpe for de fysiske behov, at de fuldstændigt glemmer den åndelige dimension. Andre er så optagede af den åndelige dimension, at deres optagethed af helbredelser, profetier m.m. gør dem blinde for at bringe social retfærdighed, vise nåde og hjælpe mennesker omkring sig.
Jeg tror, Gud giver os hver især særlige ting, som vi brænder for. Det er en styrke i kirken. Men det bliver en svaghed, hvis vi ikke gør plads til dem, som tænker anderledes end os selv. Bibelen er fyldt med historier om, at vi skal gøre begge dele. Hvorfor f
okusere så meget på den ene? Det skaber ofte en modreaktion i en senere generation.
Hvorfor ikke gøre begge samtidigt?
Af Henrik Engedal
ung@udfordringen.dk
