Alle har ret til evangeliet

Det er en menneskeret at høre evangeliet.
Af John Friis Løvschal
Sognepræst i Søften

Jeg føler mig snydt, og jeg bliver oprigtigt irriteret, når jeg sidder sammen med andre, og jeg finder ud af, at de har fået nogle vigtige oplysninger, som jeg også skulle have haft. Det er irriterende, og jeg tænker på, hvorfor jeg ikke er blevet informeret.
Jeg føler mig udenfor, snydt. Hvorfor er der ikke nogen, som sagde det til mig i ordentlig tid?

I dagens tekst blev ingen snydt. Alle fik tilbudt arbejde, alle tog imod arbejdet. Der stod ingen arbejdsløse, da dagen var gået.
Vingårdsejeren gik ud mange gange i løbet af dagen for at tilbyde arbejde og dermed brød på bordet for arbejderen.
Ja, for arbejderne var det muligheden for at forsørge familien.

Kunne det egentlig betale sig at gå ud i 11. time for at hyre endnu nogle arbejdere? De har jo dårligt kunnet nå at lave noget, før de fik fri.
Vingårdsejeren har set sit sociale ansvar, han har set, at det ikke blot var arbejdere, der skulle tjene penge til ham. Vingårdsejeren har set, at alle de, der var mødt op på pladsen var mennesker, der ville arbejde og havde brug for pengene.
De holdt ud hele dagen, de gav ikke op, de gik ikke hjem efter kort tid. De blev der i håbet om bare lidt godt nyt. De diskuterede ikke lønnen, de tog imod arbejdet og håbede, at det kunne give lidt mad på bordet.
De håbede på, at det kunne betale sig at holde ud til det sidste, og de blev belønnet for deres udholdenhed.

Har vi selv noget vigtigt at fortælle til venner og bekendte, til kolleger med videre?
Ja! Gud har inviteret os til at komme hjem til himmeriget ganske gratis. Vi skal blot tage imod invitationen i tro, tro på Jesu Kristi sonende gerning på korset.
Husker vi at fortælle det videre? Nej, for det er ikke altid let at fortælle om i frokoststuen eller til selskab. Det er ligesom ikke helt ”in”. Sport, politik og fester har en helt anden status der. Hvorfor?
Måske er vi for blufærdige. Måske er vi bange for, at vi ikke kan gøre det rigtigt, eller vi er bange for, at det vigtigste for os bliver gjort til grin, nedgjort.

Mon ikke vingårdsejeren risikerede at blive til grin?
Hyre arbejdere i 11. time, det var da for dumt, hvad tænkte folk ikke!
Pointen er, at arbejderne var vigtigere for ham, end hvad andre tænkte om ham.
De øvrige arbejdere blev desuden sure på ham, fordi de sidste fik det samme i løn som de første. Det havde de da ikke fortjent.
De fik hans omsorg. Han gik ud, fordi der altid er plads til flere i Guds rige. Han gik ud, fordi der altid står nogle tilbage, som har brug for at få invitationen.
Han gik ikke ud for egen vindings skyld, han gik ud for sine medmenneskers skyld.

Undlader vi at forkynde evangeliet, fordi det er det sikreste for os?
Taler vi blot om menneskerettigheder, næstekærlighed og Guds kærlighed, for så at lægge vores ansvar bag os af magelighed?
Er det for nemt for os her i Danmark at være kristne af navn?
Rundt i verden fortæller kristne om deres tro, selvom kristne er den største forfulgte gruppe i verden. Vi har fået missionsbefalingen, og vi har fået det hele for intet, så vi skal give det for intet.
Vi skal leve op til missionsbefalingen. Det er en menneskeret at høre evangeliet.
Hvor skal vores næste leve i evigheden?