Ny leder af det jødisk-kristne Caspari Center
Elisabeth Eriksen Levy (57) fra Skien er ansat som ny international leder for Caspari Center for bibelske og jødiske studier i Jerusalem.Caspari Center ejes af Den Norske Israelsmisjon og tilbyder studieprogrammer både for Jesus-troende jøder og præster fra forskellige dele af verden. Eriksen Levy afløser Knut Helge Høyland 1. august 2013, fortæller Israelsmisjonen.
Eriksen Levy kommer fra stillinger i Verbum forlag og Det norske Bibelselskap. De sidste år har hun arbejdet i redaktionskomiteen for den nye bibeloversættelse (GT). I årene 1995-2002 arbejdede hun ved Bibelselskabet i Jerusalem, hvor hun blandt andet var ansvarlig for opbyggelsen af en permanent bibeludstilling. Hun skrev sin hovedopgave i kristendom om forholdet mellem det jødiske påskemåltid og den tidlige kristne nadverfejring. KPK