Israel sender hemmeligt 1000 personer tilbage til Sudan
Israel har hemmeligt sendt 1000 personer tilbage til Sudan – et fjendeland, som har tilsagt, at det vil straffe alle de sudanesere, der sætter fod på israelsk jord.
Den hemmellige hjemsendelse foregik i løbet af nogle måneder via et endnu ikke oplyst tredjeland – uden at FN’s højkommissær for Flygtninge var blevet informeret.
Den israeske avis, “Ha’aretz”, der bringer denne historie 6-spaltet på forsiden, skriver, at bladet kender til navnet på dette land, men ikke vil meddele det for ikke at skade de, der vender hjem ad denne rute.
Israel hævder, at hjemsendelsen var “frivillig”, men FNs Højkommissær for Flygtnige (HCR) afviser dette og udtaler, at der “ikke er nogen fri vilje indefra et fængsel”.
Alle de sudanesere , som israelske myndigheder siger rejste “frivilligt”, har sudanesisk pas. Eftersom deres tilstedeværelse i Israel blev holdt hemmelig, har Israel ikke kunnet koordinere deres afrejse med Sudan.
Ifølge en officiel kilde betalte Israel for flybilletterne.
Uanset den kendsgerning at Sudan og Israel er “fjendelande”, kommer mange sudanesere til Israel fra Darfur-provinsen, hvor de var ofre for regimets etniske forfølgelse og folkemord, skriver Ha’aretz”.