Den maskerede muslim
Jeg havde lagt mærke til de to fyre, som var begyndt at snakke med en af mine venner nogle meter fra mig. De virkede meget opmærksomme.
Jeg stod ved Nørrebro station i København sammen med en gruppe kristne fra forskellige kirker. En gang om ugen går vi på gaden og tilbyder at bede for folk eller snakke om troen. Vi har et halvstort banner med teksten Bøn på gaden, så folk lægger mærke til os.
Det gjorde disse to fyre også, og med den opmærksomhed de havde og deres mørke hudfarve, så var jeg sikker på, at de var muslimer. Dem møder vi mange af, og nogle af dem vil gerne diskutere. Jeg orkede ikke lige at diskutere en masse, så da de lidt senere gik hen til mig og min amerikanske ven, tænkte jeg: Åh nej, nu skal jeg til at forklare Helligånden, treenigheden, Mohammad…osv..
Det startede også nogenlunde som jeg havde forventet:
– Hvad er budskabet i Det Nye Testamente? spurgte den ene.
Det er jo et større spørgsmål, og min amerikanske ven begyndte at forklare det så enkelt som muligt.
Har du prøvet at forklare det? Det er altså ikke så nemt, når man lige får slynget sådan et spørgsmål i hovedet af en fremmed, man aldrig har mødt før!
Men da vi kom længere ind i samtalen, opdagede jeg til min store overraskelse, at de begge var kristne! Spørgsmålene fortsatte i samme direkte stil fra den ene, som hed Peter, men nu kunne jeg se, at det var et åbent hjerte og et ønske om at leve rigtigt, der fik ham til at spørge:
– Jeg ryger. Er det rigtigt eller forkert?
– Min mor og far er muslimer. De kan ikke lide mig mere, fordi jeg er kristen. Hvordan bliver de kristne?
– Jeg har meldt mig ud af Folkekirken. Er det rigtigt eller forkert?
– Jeg synes de sidste tider er meget vigtige. Er det ikke vigtigt at advare og vejlede folk?
– Kan Gud tale til mig i drømme?
Vi fik en rigtig god lang snak om disse ting, og til sidst bad vi også for Peters vens migræne. Der er en masse mennesker derude, som er åbne og ønsker at tro. De søger mere af Gud. Som Jesus nogenlunde sagde: Markerne er hvide til høst – send flere arbejdere.
Bare stil dig til rådighed og gør opmærksom på, at du er kristen, så vil dem, der er søgende, søge efter svar hos dig – også dem, du ikke troede var søgende.
Af Henrik Engedal
ung@udfordringen.dk