USAs kongres godkender 220 millioner dollars støtte til Israels “Iron Dome” forsvarssystem

Repræsentanthusets komite for væbnede tjenester har godkendt en 220 millioner dollars øgning i bevilling til Israel til finansiering og køb af “Iron Dome”-missilforsvarssystemet.
Bevillingen er et led i en 488 millioner dollars forøgelse af USA’s militærhjælp til Israel for betaling og udvikling af yderligere raket- og missil-“opfangningssystemer”.

Af bevillingen vil yderligere 268 millioner dollas blive ydet til udvikling af to “opfangningssystemer” – “Arrow 3”, der opfanger langtrækkende missisler, og “Magic Wand”,som opfanger middelrækkende missiler.

Fem batterier

Israel har idag fem “Iron Dome”-batterier, og ifølge planen vil Israel få yderligere fem batterier i løbet af indeværende år.

USA yder Israel en årlig militærhjælp på 3.1 milliarder dollars.

Forsvarsminister Chuck Hagel har tilsagt, at dette ikke vil blive mindsket, til trods for betydelige nedskæringer i USA’s forsvarsbudget.

Netanyahu: “Vi behøver ‘digital Iron Dome’


– Der har været en tydelig stigning i cyber-angreb mod Israel fra Iran i de sidste måneder, og vi slår til lyd for installering af en “digital Iron Dome”, har statsminister Binyamin Netanyahu udtalt på den årlige internationale cyber-sikkerheds konference på Tel Aviv Universitet.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Netanyahu sagde, at disse angreb udføres såvel direkte af Iran som gennem “stedfortrædere”. Han
sagde, at disse angreb ikke blot er rettet mod Israels strategiske infrastruktur, men også mod vigtige økonomiske og civile mål.

Ifølge Netanyahu vil disse cyber-angreb ikke blot tiltage kvantitativt, men også i kvalitet..
Han sagde, at han havde drøftet dette udførligt med præsident Barack Obama under dennes besøg i Israel i marts.
– Idag er cyber en del af slagmarken, sagde Netanyahu. Det er ikke morgendagens krig. Den er her allerede.
Han betegnede Israel som en “stigende stjerne” inden for cyber-sikkerhed.

Lederen af Israels Nationale Cyber-Bureau, Aviatar Matania, siger, at i takt med øgningen i cyber-udfordringen, har verdens førende selskaber på dette område oprettet forsknings- og udviklingscentre i Israel.


Artiklen fortsætter efter annoncen: