Hvad har de hængt ham op med?

Af Miriam Klit Højskoleelev
Af Miriam Klit
Højskoleelev

Indimellem kan jeg godt lide at gå de 15 minutter ned til den lokale folkekirke søndag formiddag. Jeg elsker salmerne, liturgien og roen. En søndag i maj fik jeg dog en oplevelse noget ud over det sædvanlige.

Jeg greb en salmebog, gik ned af gangen og satte mig yderst på en halvfyldt bænk. Snakken gik lystigt omkring mig, og inden længe fik jeg selskab af en seks-syv årig pige og hendes mor.
Det stod hurtigt klart for mig at min nye sidekammerat, Agnes, er et af de mange børn, der vokser op i en kultur-kristen familie, og at hun og hendes mor var der, fordi de kendte en af konfirmanderne. Som mange af os er det, når vi kommer et nyt sted hen, så var Agnes nysgerrig. Men i modsætning til de fleste andre, så stillede hun spørgsmål. Til hendes held var jeg mere end kulturkristen.
“Hvor går de hen?” hviskede hun, og jeg gik i gang med at forklare nadvergangen i børnevenlige termer. Kort efter ville hun gerne vide, hvad de spiste – med andre ord: om hun gik glip af noget, når nu ikke hun og hendes mor skulle derop. Jeg forsikrede hende, at hun næppe kunne lide vinen, men at der altid er småkager til kaffen efter gudstjenesten, og hun virkede tilfreds.

Vi var et godt stykke inde i nadverritualet, da Agnes prikkede mig på skulderen og pegede op på det store krucifiks, rettede sin stemme direkte mod mit øre og hviskede højlydt: “Der hænger Jesus! Hvad har de hængt ham op med?” Jeg smilte naturligvis og prøvede at gøre historien om korsfæstelsen mindre makaber og relativ børnevenlig.

Så har det senere slået mig: Agnes var udmærket godt klar over, at det var Jesus, der hang der på korset – hun var bare ikke klar over, hvordan eller hvorfor. Gad vide, hvor mange af os, hun repræsenterer? Hvor mange af os ved godt, hvem Jesus er, kender måske endda til formaliteterne omkring korsfæstelsen og har hørt påskeberetningen mange gange, men har ikke forstået Evangeliet, har ikke forstået, at det var frelse, Jesus gav os på det kors?