Israel opretter ny kampenhed til bekæmpelse af Sinai-terorrister

Nyt fra Israel-forsideDen israelske “Shin Bet”-sikkerhedstjeneste har oprettet en ny kampenhed, der udelukkende skal beskæftige sig med terroristangreb fra Sinai

 Denne militærenhed siges at være på højde med den, som afværger angreb fra Ramallah-området på Vestbredden.

Omkring 15 forskellige grupper af Salafis (ekstremt religiøse mænd, red.), tilknyttet  den globale “Jihad”-bevægelse, opererer i Sinai.

 Fire af disse grupper er særligt aktive med at angribe israelsk militær langs grænsen og affyre raketter mod Israel.

 

“Shin Bet” anslår, at der er tale om flere hundrede mænd, mens Israels militære efterretningstjeneste anslår, at der er flere tusind.

 Nogle af disse krigere er udlændinge fra Saudi-Arabien, Yemen og Gaza-striben, men de fleste er Sinai beduiner, som er blevet radikaliserede.

 

Ifølge israelsk presse er de fire mest aktive grupper:

Ansar Bayt al-Magdis, som har beskudt Eilat med raketter flere gange, heriblandt i forrige uge, Masjlis Shura al-Mujahideen Fi Aknar Bayt al-Maqdis, der har dræbt israelske civilpersoner som arbejdede på grænsebarrieren, Al Takfir wal-Hura, som udførte angrebet i august 2012, der dræbte 16 egyptiske politimænd og Jaish al-Islam, som var involveret i kidnapningen af den israelske soldat, Gilad Shalit, og siden forgæves har forsøgt at bortføre israelske turister.

Den israelske militære efterretningstjeneste har fremskaffet elektronisk materiale, satellitfotografier og billeder fra ballon-kameraer langs Sinai-grænsen.

 Sinais beduiner har i årevis været sekulære, men er fornylig blevet islamiserede, bl.a. på grund af internettet i almindelighed og islamistiske web-sider i særdeleshed..

 

En anden betydningsfuld faktor i denne udvikling var Israels tilbagetrækning fra Gaza i 2005, som bragte Sinai og Gaza meget nærmere hinanden. Denne proces accelererede med Hamas’ magtovertagelse i Gaza i 2007 og nåede et højdepunkt efter Hosni Mubarak-styrets fald i 2011.

En israelsk efterretningsofficer siger, at palæstinensere fra Gaza er taget til Sinai og har sluttet sig sammen med beduinske grupper, medbringende “megen viden”.

 

Hertil kommer, at Gaza i de sidste to år er blevet en base for salafis fra hele den arabiske verden, som ønsker en militær uddannelse. Krigerne fra Gaza er et operationsmæssigt aktiv, fordi de ved, hvordan man skal planlægge og overvåge angreb.

En israelsk militær kilde siger, at Israels koordinering med egyptiske sikkerhedstjenester er god, men  at egypterne handler tøvende over for salafierne i Sinai og er bange for at konfronteres med dem direkte. Egypterne er hovedsageligt fokuserede på  terrorist-infrastrukturen – at ødelægge tunnellerne i Gaza, afsløre våbenlagre og forhndre våbensmugling rundt om Suez-kanalen.

                                                              

24 dræbt

Omkring 24 egyptiske politimænd blev dræbt igår af formentlig islamiske terrorister, og en israelsk sagkyndig. Mordekai Kedar, leder af det nye center for Mellemøs-Studier på Bar Ilan Universitetet nær Tel Aviv, siger, ar der “næsten er tale om en total krig”.

 –  Men dette anliggende kan ikke løses med tanks, siger han. Der er brug for commando-enheder, fordi de kæmper i huler og bjerge, utilgængelige for køretøjer.

 Sinai har en befolkning på omkring 600.000, hvoraf de 70 procent er beduiner. De er i årtier blevet diskrimineret imod af regeringen i Cairo. De fleste jobs i turist- og tjeneste-sektorerne er gået til

folk, der er emigreret fra Nil-Dalen.

 

Som følge af Camp David-aftalerne er det ikke tilladt at have nogen større  militær tilstedeværelse i Øst-Sinai. I stedet for hæren,  politiet og Mukhabatrat (hemmeligt politi. red.) – som undertrykte beduinerne i de nordlige og sydlige kystregioner og var ansvarlige for sikkerhed – blev det tilladt beduinerne uhindret at smugle narkotika, cigaretter, folk og våben ind i Gaza og Israel.

 

Med sammenbruddet af styret i Cairo, efter revolutionen for 2 1/2 år siden, blev politiets magt i Sinai dramatisk reduceret. Hæren, hvis stationering havde Israels godkendelse, udførte en række  ikke særligt vellykkede operationer og svigtede med at fylde dette romrum.