USA evakuerer ambassadefolk fra Libanon og Tyrkiet

Nyt fra Israel-forsideDet amerikanske udenrigsministerium har evakueret personale fra dets ambassade i Beirut og generalkonsulatet i Adana i Tyrkiet  som følge af sikkerhedstrusler, oplyses det i Washington.

Hvad Libanon angår opfordres amerikanske statsborgere til at undgå at rejse dertil af sikkerhedshensyn, og det henstilles til amerikanere ikke at foretage “ikke-væsentlige” rejser til det sydøstlige Tyrkiet.

 

10.000 Hizbollah-mænd

Ifølge libanesiske kilder vil 10.000 Hizbollah-mænd komme til Damaskus’ forsvar i tilfælde af et amerikansk angreb mod Syrien.

Det er den saudi-arabiske avis “al-Okaz”, der meddeler dette. Bladet skriver, at ifølge libanesiske kilder forbereder Hizbollah sig på den syriske hærs sammenbrud efter et amerikansk angreb og derfor er parat til at forsvare den syriske hovedstad med 10.000 Hizbollah-krigere.