Åndelig dannelse

Lad mig gengive noget, som Pave Johannes Paul II engang sagde, da han talte til en gruppe ledere fra den tredje verden:
”Se ikke på de vestlige nationer som modeller for jeres udvikling. De ved, hvordan man laver ting, men de ved ikke, hvordan man lever med dem. De har erhvervet sig en utrolig teknologi, men de har glemt, hvordan man opdrager børn.”
Det er en kulturel situation, i hvilken sjælen stort set bliver glemt i jaget efter at få noget eller producere noget. Sjælens dannelse er en af den kristne kirkes største ansvar – så menneskers liv dannes af Helligånden ”til det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde” (Ef. 4:13). Men det er et ansvar som stort set bliver forsømt. Vi har en masse programmer med det som formål, men de er altid henvist til periferien af noget andet. Der er meget mere opmærksomhed omkring sjælens dannelse i den verdslige verden end i kirken.
Jeg er overbevist om, at kirken er det samfund, Gud har sat midt i verden, for at verden skal være fokuseret. En afgørende del af denne fokusering kaldes: åndelig dannelse – det livslange udvikling af Kristi liv i os. Den består af, hvad der foregår mellem det øjeblik, vi erkender og vedkender os vores identitet som kristne, og det øjeblik, hvor vi sætter os til bords ved lammets bryllupsfest” (Åb. 19,9).
Fra bogen ”Lev i opstandelsen – At leve Kristus ud
i hverdagen” af Eugene H. Peterson