Gå modige skridt
Hvis vi ikke begiver os ud i handling, sker der helt sikkert ingenting.
Skæbne ét: Han drømte om at se datteren vokse op og blive en smuk, ung kvinde, for hun fortjente virkelig det liv, hun var skabt til – og som nu så brutalt var blevet revet bort – døden var som en ultimativ omstændighed kommet i vejen!
Skæbne to: Hun syntes egentlig, at hun fortjente det liv, som hun var skabt til, men denne konstante blødning havde gjort det ganske umuligt for hende at udfolde de drømme og visioner, som hun bar på. For hun blev hele tiden regnet for uren, forkert, i stykker, ikke rigtig nok!
Mening med liv
Disse to skæbner, disse mennesker bærer bestemt hver især på drømme om, at verden skal være anderledes, at omstændighederne må blive bedre, at livet kan blive smukkere. De bærer på ægte, sande og gode drømme, Gudgivne drømme. Og det gør de, fordi Gud skaber mennesker med et formål og en plan.
Formålet, planen kan være mangt og meget, men med sikkerhed er det en brik i det store Guds riges puslespil, som skal lægges på plads.
Så hver eneste brik er betydningsfuld, for at Riget kan ”pusles” færdig.
Gud formidler billedet af puslespillet og den enkeltes plads igennem at lægge håb, længsler, drømme og visioner ned i hvert eneste menneske.
Håbet (kunne være) bristet
Omstændighederne har været seriøst på tværs for vores to skæbner! Forhindringer tårner sig op, ikke bare forestillede hindringer, men virkelige, nærværende, mærkbare forhindringer. Død og sygdom er for ingen mennesker let at undslippe, styre uden om eller komme igennem! Det er træls, det er tungt, og det har potentialet til at lamme os.
Men manden og kvinden er modige mennesker, som ikke lader sig handlingslamme.
Manden – håb giver mod
Prøv lige at sætte dig selv i mandens sted. Datteren er netop død, han er lammet af sorg, drømmene er smadret, han sætter sig ned og græmmes – nej, han gør ej.
Han rejser sig, tager en dyb indånding, en af dem, der skal til, når man gør noget virkelig grænseoverskridende, noget, som kræver meget mod! Og så går han ud ad døren, går til Jesus, ydmyger sig på alle måder ved at kaste sig på knæ – han var en af byens ledende mænd, siger teksten! Stort, stort mod har det taget, ikke blot at kaste sig på knæ, men at formulere den helt utrolige bøn, det overgearede ønske, at en død må blive levende.
Hvor kommer modet dog fra? Det er ikke til at vide, men man kunne gætte på, at drømmene om en vidunderlige fremtid for datteren har rykket så kraftigt i manden, at han er blevet trukket ud af komfortzonen og ind i det skrækindjagende felt af uvished og risiko for skuffelse og nederlag.
Kvinden – drømmen styrker benene
Hun rystede meget i knæene, og det blev mere og mere, efterhånden som hun nærmede sig Jesus. For alle mændene var der jo, og de skulede til hende, mens de tænkte ”uren, uren!” Men det måtte kunne blive anderledes, den blødning måtte da kunne stoppe, de drømme hun gik med, måtte da kunne blive til noget. Og håbet, drømmene, længslen gav nyt mod, styrkede benene, og hun trådte helt ind i mængden og helt frem til Jesus.
IKKE let!
I den bibelske beretning ser disse handlinger ret enkle ud, de er beskrevet forholdsvist nøgternt, uden de store dikkedarer og dramatikker!
Men det skal ikke få os til at lukke øjnene for de menneskelige kampe bag handlingerne. Min beskrivelse er baseret på fantasi. Ikke fantasi som i eventyr eller science fiction. Snarere fantasi som i, hvordan ville jeg føle i den pågældende situation.
Men kvindens og mandens skridt er på hver deres måde udtryk for meget, meget stort mod. De risikerer begge social latterliggørelse og forkastelse. De risikerer at blive set som tåber og uromagere. Der er faktisk meget på spil! Så meget, meget stort mod har ligget bag skridtene!
Men meget velsignet
Modet bliver i den grad belønnet – for Gud har en plan og en mening med pigen, med faderen, med kvinden, og når de modigt træder ud, handler og giver sig Gud i vold, ja, så svarer han igen med oversvømmende velsignelse, pigen bliver levende, og kvinden bliver helbredt.
Det er ikke sikkert, at det går sådan hver eneste gang, vi handler modigt. MEN det er helt sikkert, at det aldrig sker, hvis vi i fejhed undlader at handle!
Så dagens tekst skubber til os, minder os om, at det altså er nødvendigt, at vi træder ud i handling. Visionen, der er lagt i os, håbet, vi bærer på, drømmen, vi længes efter, bliver aldrig til virkelighed, hvis fejhed vinder over viljen til handling.
Så ”Stå fast og vær modig! Vær ikke bange eller frygtsom! Husk, at jeg er Herren, din Gud, og jeg vil hjælpe dig med alt, hvad du skal gøre”, Josva 1,9.
Mat. 9:18-26
Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk
Mens Jesus talte, kom en af byens ledende mænd hen til ham, faldt på knæ foran ham og sagde: »Min datter er lige død. Men hvis du kommer og lægger hænderne på hende, vil hun blive levende igen.«
19Jesus og disciplene rejste sig og gik med ham.
20Undervejs skete det imidlertid, at der kom en kvinde bagfra og rørte ved kvasten på Jesu bedesjal. Hun havde lidt af vedvarende blødninger i 12 år, 21og hun tænkte: »Hvis bare jeg får rørt ved hans sjal, bliver jeg helbredt.«
22Jesus vendte sig om og sagde til hende: »Vær ved godt mod, min ven! Din tro har reddet dig.« Fra det øjeblik var kvinden rask.
23Da Jesus kom til lederens hjem og så det jamrende grædekor og hørte begravelsesmusikken, 24sagde han: »Forsvind herfra! Pigen er ikke død. Hun sover bare.« De lo ad ham alle sammen. 25Da flokken omsider var kommet udenfor, gik Jesus ind og tog pigen ved hånden, og hun rejste sig op, som om intet var hændt.
26Nyheden om det mirakel gik som en løbeild over hele egnen.
Af Finn Kier-Hansen
Landsleder for YFC