Knesset i oprør – Lieberman som udenrigsminister er en bombe i fredsprocessen

Efter at være blevet frifundet i 17 års undersøgelser mod ham for korruption, er israelsk politiks enfant terrible, superhøgen Avigdor Lieberman i går blevet taget i ed som udenrigsminister, hvilket fremkaldte, at knesset kom i oprør, og at formanden for Meretz-partiet, Zahava Gal-On sagde:

–  Udnævnelsen af Lieberman til denne post er som at anbringe en bombe i fredsprocessen. Hvad signaliserer knesset med denne udnævnelse?

Knessetmedlem Mickey Rosenthal (Arbejderpartiet) sagde:

– Lieberman blev frikendt, men der er en enorm skygge over hans offentlige handlemåde. Mens han var en offentlig embedsmand flød milllioner af shekler ind i bankkontoer, han havde forbindelse til, og dette er ikke blevet forklaret. Inden han udnævnes til udenrigsminister, skulle han måske fortælle offentligheden, hvor disse millioner kom fra?

Forud for  knesset-debatten sagde statsminister Benjamin Netanyahu:

– Jeg er glad over at få Lieberman tilbage i regeringen. Jeg har savnet ham.

Kerry

Det bliver første gang Liberman vil mødes med John  Kerry som USA’s udenrigsminister.

Kerry har sagt, at han agter at samarbejde godt med Lieberman og vil fortsætte med sin kommunikationskanal med statsminister Benjamin Netanyahu.

I oktober 2009 havde Lieberman et offentligt sammenstød med USA’s daværende udenrigsminister Hillary Clinton, der opfordrede Israel til at nedfryse bosættelsesbyggeri, og Lieberman lod hende vide, at dette ikke ville ske.

Liebermans offentlige støtte til Ruslands daværende statsminister, Vladimir Putin, ved parlamentsvalget i oktober 2011, var mere brænde på bålet.

Som følge heraf var Avigdor Liberman ikke i kridthuset i Washington, endsige i Det hvide Hus.

Dette ændrede sig i juli 2011, da Clinton prøvede at fremme en forsoning mellem Israel og Tyrkiet over flotilla-episoden med det tyrkiske skib, Mavi Marmara i maj 2010, da ni tyrkiske aktivister blev dræbt, efter at det var bordet af israelske styrker. Clinton forstod, at Netanyahu tøvede med at give en undskyldning til Ankara, fordi han frygtede, at Lieberman, som modsatte sig enhver form for undskyldning, ville forlade regeringen.

Kerry behøver en samarbejdsvillig Lieberman, og tiden vil nu vise, om Lieberman har ændret sig så meget, at han ikke vil lægge en bremse for den israelsk-palæstinensiske fredsproces. Lieberman tror næppe, der vil kunne opnås en fredsaftale, men han vil nok ikke modsætte sig forhandlinger.