Vi har brug for Guds hjælp

Ugens prædiken er af Bruce Steuer, der er præst i Flade ved Frederikshavn. Bruce er født og opvokset i Minnesota, USA, men er dansk gift og har boet i Danmark i 25 år
Hvad kommer du umiddelbart til at tænke på, når du læser teksten?
At Jesus strammer begreberne i forholdet til det Gamle testamente. Men sådan er det ikke helt, selv om det sikkert var et princip mennesker levede efter i Jesu dage og vel nok også i vore dage. Flere steder i GT står der faktisk, at vi skal behandle vore fjender ordentlig og gøre godt imod dem.
Se f. eks. Ordsrog 25, vers 21. Jesus siger jo, at han ikke er kommet for at afskaffe loven, men for at opfylde den.

Hvorfor skal vi elske vores fjender?
Der er to grunde: Fordi det er det rigtige at gøre og fordi det samtidig tvinger os til at se vores uværdighed i forhold til Gud.
Vi skal forsøge at gøre det, men oftest kommer vi til kort. Vi har brug for Guds hjælp. Det er svært nok at elske vores nærmeste- familie og venner.

Hvordan får vi hjælp?
Vi må bede Gud om et kødhjerte i stedet for stenhjerte. Vi kan komme til Gud og få tilgivelse og genoprettelse, når vi ikke selv har magtet at elske.
For at kunne elske vore fjender er vi nødt til at kunne tilgive dem. Som eksempel kan jeg nævne Corrie Ten Boom, der havde været i kz-lejr under nazisterne. Engang efter krigen mødte hun en af sine tidligere fangevogtere:
Hun oplevede hvordan hadet kom op i hende, og hun bad straks Gud om hjælp.
Hun oplevede hvordan Gud gjorde hende i stand til at tilgive og elske den tidligere fangevogter.

Er det at elske at være ligegyldig med tingenes tilstand?
Nej. At elske og at tilgive er ikke det samme som at finde sig i.
Paulus blev f.eks. banket, stenet og smidt i fængsel, men da romerne ville sende ham bort ad bagdøren i stilhed protesterede han – for evangeliets skyld. Vi må stå fast på det, der er ret og rigtigt. Vi skal ikke være dørmåtter, men bekæmpe det onde med det gode.
Selv om vi har tilgivet et menneske, er der stadigvæk konsekvenser af handlingen. Vi må jo også forsøge at forhindre at det samme gentager sig. Vi skal f.eks. tilgive et magtsygt menneske, men vi skal ikke løbe ind i hans kløer igen.

Siger teksten, at vi skal være pacifister?
Nej, det mener jeg ikke. Der kan være situationer, hvor vi skal kæmpe for retten og vores land, men det betyder ikke at vi skal hade vores fjender.
Ondskaben kan bringe to mennesker, der ikke hader hinanden, til at stå overfor hinanden i en krig.
Da jeg skulle være soldat i Vietnam, sang vi „I wanna be an airborn ranger … I wanna kill“. Det, med at dræbe, sang jeg ikke med på. Jeg ville ikke være med til at opildne til had. Hadet kan få nogle stærke kræfter frem i os.

Hvad sker der, når vi beder for vores fjender?
Det kan være vores fjende bliver vores ven.
Bønnes verden går på tværs af vores. Bøn åbner en dør, der gør det muligt for Jesus at gribe ind.
Jeg tror, at det er muligt, at Stefanus’ tilgivelse af sine fjender, da han blev stenet, åbnede mulighed for, at Jesus kunne gribe ind i Paulus’ liv.
I forhold til os selv er det nødvendigt så had og bitterhed ikke gnaver sig ind i vores hjerte. Vi må læsse af, så vi ikke ender med at blive bitter og hævngerrig, ja, sågar mordere.
Vi må bede Gud om at vise os hvis der er noget, vi skal gøre anderledes.

Hvordan oplever du forskellen mellem USA og Danmark?
Egentlig synes jeg, at danskere og amerikanere er meget lig hinanden – især mht. humor.
Danskere vil nok opleve amerikanere som meget venlige, åbne og ærlige, selv om der selvfølgelig er rådne æbler imellem.
Jeg har tit oplevet at det, der er skidt i amerikansk kultur, er det, der først kommer til Danmark.
Tidligere fornemmede jeg, at danskere så ned på amerikanere pga. rascismen, men i dag har danskerne det samme problem. I Danmark bliver der skabt fjendebilleder af folk udefra der kommer og vil nasse på samfundet. Måske er der nogen der vil. Jeg har bare ikke mødt nogen, selv om jeg kender en del asylansøgere og flygtninge. Alle dem jeg har mødt er flygtet til Danmark i håb om et bedre liv, nogen med livet som indsats. Dem jeg har mødt anså Danmark som en ven i det fjerne, et sikkert havn i en urolig verden, en mulighed for at begynde på en frisk væk fra forfølgelse og vold. Derfor skal vi ikke hade dem, fordi de engang anså Danmark som noget særligt blandt verdens lande, og vi må heller ikke opbygge systemer og ordninger, der fremmer had, misforståelser og bitterhed.

Er det muligt for os at være fuldkomne?
Nej, i os selv er det ikke muligt, men i Jesus er det.
Vi må gøre alt, det der er i vores magt for at være fuldkomne og hvis det på nogle områder lykkes, må vi give Gud æren.
Vi skal ikke give op, men stride den gode strid. Det er som med et fodboldhold: Hvis vi er på banen, kan vi fejle, men hvis vi ikke går på banen, opnår vi heller ingenting

Er d. 4. juli, USA’s uafhæn-gighedsdag, en dag I gør noget specielt ud af?
Ja, det gør vi ofte. Hvert år samles vi med andre dansk-amerikanske familier til spisning.
Rebild-festen har jeg kun været med til et par gange i de 25 år, jeg har boet i Danmark, men jeg har tit fulgt med i tv eller radio.