Simon gav sin formue væk

- Nu er jeg herre over mine penge og ikke omvendt, siger Simon Mark Friis, der gav hele sin mangeårigt opsparede formue væk til en kristen nødhjælps- og missionsorganisation. FOTO: John Engedal Nissen.
– Nu er jeg herre over mine penge og ikke omvendt, siger Simon Mark Friis, der gav hele sin mangeårigt opsparede formue væk til en kristen nødhjælps- og missionsorganisation. FOTO: John Engedal Nissen.

Simon Mark Friis’ livsopsparing dominerede hans liv, indtil han valgte at donere det hele væk til en kristen nødhjælpsorganisation. I dag føler han sig mere fri.

Penge har altid fyldt meget i 27-årige Simon Mark Friis’ liv. Allerede fra 11-års alderen begyndte han på den opsparing, der sidenhen skulle ende med at dominere hans liv – lige indtil han for to år siden valgte at give det hele væk.

– Sidste gang jeg var flad, var da jeg var 11 år, fordi jeg både havde købt en cykel og et musikanlæg, siger Simon Mark Friis og peger over på de sorte Sony højtalere, der står ovre i hjørnet af hans værelse i Brabrand ved Aarhus.
– Siden har jeg aldrig været flad, ikke engang som teenager. Tværtimod har jeg kunnet se, hvordan min opsparing steg år for år.
Det skyldes i høj grad en udpræget spareiver på bekostning af hans sociale liv og egen velvære.
– Jeg skraldede og delte værelse med en kammerat for at spare penge, ligesom mit månedlige tøjbudget lå helt nede på 100 kroner. Jeg havde sådan et udpræget Joakim von And-gen, hvor jeg bare skulle skrabe flere penge ind i pengetanken uden at bruge noget på mig selv, siger Simon Mark Friis.

Konkurrerede som barn

Det var aldrig udtalt, men fra barnsben dannede der sig en konkurrence mellem Simon Mark Friis og hans ældre bror om, hvem der havde flest arbejdstimer på forældrenes gård i Bedsted og dermed fik mest i løn.
Da storebroren i 2000 købte aktier i fodboldklubben Brøndby, der dengang lå i toppen af ligaen, fulgte Simon Mark Friis efter og købte sine første aktier som 13-årig.
– Jeg måtte købe Brøndby-aktierne samtidig, for hvis de steg, ville jeg jo komme bagefter i konkurrencen med min bror. Til gengæld tabte vi begge stort på dem, griner Simon Mark Friis.
Han købte i 2000 aktierne for 96 kroner stykket og kunne kun sælge dem for 14 kroner i 2012.
Når han i dag kan smile og tale afslappet om de store økonomiske tab, skyldes det, at pengene ikke længere har samme magt over ham som tidligere.

Gud gav frihed til at give

Da han i 2011 var på det kristne stævne Sommeroase, følte han sig udfordret til at give sine penge væk.
– Jeg overvejede at give noget eller måske halvdelen væk. Da jeg bad over det, fornemmede jeg, Gud sagde, at jeg selv måtte bestemme det, hvilket jeg syntes var alle tiders: ‘Så giver jeg ingenting væk!’
Det på trods af at Simon Mark Friis egentlig aldrig har været tilbageholdende med at give penge til hverken kirke eller mission. Det er egentlig lettere for ham end at bruge pengene på sig selv. Aktiebeholdningen havde han også betalt tiende af.
Indimellem dukkede tanken om at give pengene væk dog igen op, oftest når han bad og lovsang Gud. Når han sad på skolebænken på handelshøjskolen, hvor han i dag har en kandidat i økonomistyring fra, følte han sig derimod nogle gange tilskyndet til at nøjes med at give 10-20 procent.
Efter at have gået med tankerne i et år, loggede Simon Mark Friis i maj 2012 ind på sin netbank og donerede hele formuen væk. 65.975 kroner i alt. 5.000 kroner gik til en missionærbekendt og resten til en dansk organisation, der både driver mission og nødhjælp.
Før finanskrisen havde gjort sit indhug i formuen, var aktierne op mod 200.000 kroner værd.

Den gyldne middelvej

I dag fortryder Simon Mark Friis langt fra sin beslutning. Den har medført mere frihed og et sundere forhold til penge – og sig selv. Og det var udtryk for en generøsitet, som han ønsker fortsat skal præge hans livsstil.
– Jeg tror, der er to grøfter for kristne med hensyn til penge. Enten kan man have et materialistisk forbrug, hvor man hele tiden skal have den nyeste telefon, mobil eller tøj. Eller man kan ligesom jeg bruge alt for lidt på sig selv. Begge livsstile er usunde og gør dig til en slave af dine penge, mener Simon Mark Friis.
– I mit eksempel satte jeg pengene over mig selv, hvilket er fuldstændig tåbeligt. Jeg kunne virkelig ikke få mig selv til at bruge 70-80 kroner på en burger for at hænge ud med mine venner, selvom jeg selv havde tjent pengene. Det er tragisk, når mennesker lever fattigt, men det er mere tragisk, når en rig person lever fattigt. Jeg besluttede, at jeg ikke havde råd til at være slave af mine penge. Så hellere slet ikke have nogle.