”Vi har ramt en tone, som Danmark kan koble sig på”

Da ’Lad os tale om tro’ blev lanceret i efteråret 2024, var det tænkt som et fælleskirkeligt projekt, som skulle få danskerne til at overveje, om trossamtalen også var relevant for dem, og vise, at det kirkelige Danmark gerne ville facilitere samtaler om eksistens og tro – på en åben og inkluderende måde. Med videoer, hvor kendte eller ikke-kendte danskere udvekslede erfaringer om og perspektiver på tro, lagde kampagnen op til, at danskerne kunne invitere en ven, bekendt, et familiemedlem eller en nabo ind i en trossamtale.

Men projektet viste sig at få langt dybere, vildere og bredere effekt end forventet. Videoerne gik viralt, og ’Lad os tale om tro’ fik medieomtale i mainstream-medierne. Især medvirken af kendte personer som Alex Vanopslagh, Ida Auken og Casper Christensen var med til at give opmærksomhed og også tilføre projektet en form for legitimitet, ikke mindst blandt unge.

”Det var tænkt som en kampagne, der skulle gøre opmærksom på samtalevideoerne, og samtidig havde man opmuntret kirkerne til i samme periode at bruge materialet i deres kontekst. Men det viste sig, at danskernes appetit på at tale om tro var stor, og at mange i det kirkelige bagland havde lyst til at koble sig på projektet og give det lokalt udtryk,” fortæller David Viftrup, der siden sommeren 2025 har været projektleder på ’Lad os tale om tro’. Den rolle har han en dag om ugen, mens han fire dage om ugen er daglig leder i Aarhus Valgmenighed.

”Fra begyndelsen var jeg begejstret for ideen, og jeg var med i den gruppe i Aarhus, hvor seks kirker sammen lavede en række ’Lad os tale om tro’-arrangementer, bl.a. et stort arrangement i Musikhuset, hvor der var 1.600 deltagere,” fortæller David Viftrup.

Bevare momentum

Den store succes medførte, at styregruppen bag projektet besluttede at lave en ny kampagne, der skulle køre i 2027. Et at kravene for at kunne lave en fase 2 var, at man fandt en ny projektleder, da den daværende leder Mikael Wandt Laursen, der var generalsekretær i FrikirkeNet, havde valgt at stoppe. I den forbindelse blev David Viftrup spurgt, om han ville overtage opgaven som projektleder.

Han har tidligere været præst i en apostolsk kirke i Kolding og har arbejdet en årrække med ledelse i det private erhvervsliv, inden han for otte år siden blev ansat som daglig leder i valgmenigheden. Han er optaget af fælleskirkeligt samarbejde og af at finde en måde at tale om tro på, så langt flere mennesker – også dem, der ikke er vant til at komme i kirken eller føler sig hjemme i det traditionelle kristne sprog – kan være med.

”Det er visionen for ’Lad os tale om tro’ at brede trossamtalen ud. Det er ikke traditionel mission, hvor man begynder med at fortælle andre mennesker om Jesus og opfordre dem til at lade sig frelse ved at omvende sig og give deres liv til Jesus. Jeg og mange andre er vokset op med den form for mission, og det har også sin styrke. Det er meget tydeligt for mig, at ’Lad os tale om tro’ kan noget andet. Her er målet at facilitere en samtale om tro og så stole på, at Helligånden kan gøre sit arbejde ind i det åbne felt, som vi lader samtalen foregå i,” siger han.

Egentlig var ideen, at David Viftrup skulle lede processen frem mod en ny kampagne i 2027. Men i styregruppen blev man enige om, at det ville være synd at lade den energi, der er i projektet nu, fade ud ved kun at satse stort på en kampagne i 2027. I stedet arbejder man nu med at fastholde momentum ved at understøtte de lokale initiativer, blandt andet ved at rådgive de sogne, frikirker og andre kirkelige aktører, der gerne vil lave et arrangement, men mangler erfaring og viden. Der gøres også en indsats for at fastholde tilstedeværelsen på sociale medier med opslag og reels, der åbner for trossamtalen.

”Her er målet at facilitere en
samtale om tro og så stole på,
at Helligånden kan gøre sit
arbejde ind i det åbne felt,
som vi lader samtalen foregå i.”

”Der er meget stort engagement i baglandet. Nogle har måske set et arrangement et andet sted og vil gerne gøre noget lignende; andre har en idé til en måde at gøre det på, som passer bedre i deres lokalområde. Det er lokalt, aktiviteterne opstår og afvikles, og så vil vi gerne fungere som platform og ressourcecenter,” siger David Viftrup.

Hverdagsvarer og fødselsdagstilbud

Det første år blev der afholdt 100 ’Lad os tale om tro’-arrangementer, og projektlederen mener godt, at man kan konkludere, at Danmark har taget imod invitationen til at tale om tro. ”Vi har fået en platform, som folk forbinder sig til i hele landet, så det vigtigste er at bevare momentum, og så kan vi sideløbende planlægge en kampagne i 2027. Det er lidt som Bilka, hvor der er gode varer på hylderne hele året, og så er der fødselsdagstilbud en gang om året,” siger han.

Der er fortsat mange ’Lad os tale om tro’-arrangementer, ofte i form af sogne- eller caféaftener, hvor en eller flere af kampagnens videoer bliver brugt til at åbne en samtale blandt deltagerne, som også kan understøttes af samtalekort, der er lagt ud på bordene. Nogle kirker inviterer til et forløb på fx fire ’Lad os tale om tro’-aftener over et par måneder, mens andre satser på et enkelt arrangement, som eventuelt afholdes i en sportshal eller et andet sted uden for kirken og med plads til mange mennesker.

”Der har været mange kreative varianter. I Aarhus har vi holdt en vinsmagning med ’Lad os tale om tro’, hvor der blev serveret smagsprøver på vin, og mellem hver smagsprøve blev der givet et lille pitch og lagt op til at samtale ud fra nogle spørgsmålskort, der var lagt ud på bordene,” fortæller David Viftrup. Han tror meget på, at det kan give en mere åben samtale, som tiltrækker flere, når man lægger arrangementer i andre rammer end de traditionelt kirkelige, og nævner, at den lokale ’Lad os tale om tro’-gruppe i Aarhus lejede en lokal biograf, hvor der blev vist en film, hvorefter et par korte oplæg fungerede som en samtalestarter.

Kendte på scenen

Udover, at videoerne fra ’Lad os tale om tro’ bruges til arrangementer, er der også events, hvor der er live-samtaler mellem personer på en scene, hvorefter samtalen lægges ud til publikum. Her er det ofte kendte personer, der er på scenen, og det er med til at trække mange mennesker til og til at give projektet legitimitet, vurderer David Viftrup. ”Det er med til at nedbryde en barriere hos danskerne, når de oplever, at kendte personer fortæller åbent om deres tro. Det er, som om det gør det mere ufarligt selv at tale om eksistentielle temaer,” siger han.

Den slags events har samlet adskillige hundrede deltagere i byer som Herning, Hedensted, Randers, Kolding og Aarhus, og oftest har der været både fri- og folkekirke involveret i at arrangere det. I det hele taget vurderer David Viftrup, at der er bred kirkelig opbakning til ’Lad os tale om tro’, selv om Grundtvigs Forum trak sig ud af det før kampagnens start. Noget af det gode ved konceptet er, at vi taler om tro ud fra emner, som kristendommen ikke har patent på, men har noget at sige om.

Hører arrangørerne til i det konservativt
karismatiske, er der måske skruet lidt på
en bestemt knap, men gør man det et grundtvigsk
sted, kan man skrue på andre knapper og
give det en anden karakter”

Det er også de emner, som samler os på tværs af kirker, idet det ikke bliver for teologisk. Det er også derfor, projektet ikke hedder ’Lad os tale om Jesus?’,” siger han. Han tilføjer, at de enkelte arrangører kan finde frem til en form, som de kan se sig selv i, og som er tilpasset deres kontekst. ”Hører arrangørerne til i det konservativt karismatiske, er der måske skruet lidt på en bestemt knap, men gør man det et grundtvigsk sted, kan man skrue på andre knapper og give det en anden karakter,” siger han.

Kirkevante får nye perspektiver på troen

David Viftrup understreger, at det er et mål med ’Lad os tale om tro’, også i anden fase, at samtalen skal nå bredere end til de kirkevante, så det at tale om tro kan blive noget, man gør med naboen – uden at det behøver at være knyttet til kirkegang. ”Der er nok en tendens til, at mange, som ikke kommer i kirken, tror, at de skal tro på en bestemt måde eller være helt afklarede om deres tro for at komme i kirken. Forhåbentlig kan ’Lad os tale om tro’ være med til at åbne folks øjne for, at det ikke er sådan. Og at spørgsmål om tro og eksistens er relevante for os alle,” siger han.

”Der er stadig masser af uopdyrket
land, ikke mindst i folkekirkeligt regi”

Han oplever også, at de kirkevante får nye perspektiver på troen, når de deltager i samtaler med ikke-kirkevante. Personligt har han oplevet det som meget inspirerende at tale med mennesker, der ikke er vokset op i kirkelige sammenhænge og ikke kender til et teologisk sprog.

”Jeg har opdaget, at jeg har været lidt låst fast i en forestilling om, at jeg skal fortælle om min tro på en bestemt måde, hvor jeg ofte tager afsæt i Jesus og Bibelen. Men når man begynder samtalen med afsæt i det personlige og nære, sker der noget andet, og dem, jeg taler med, siger ofte, at hvis det er sådan, man kan tale om tro, kan de også være med – og har lyst til at være med,” siger han. David Viftrup mener, at ’Lad os tale om tro’ kan være med til at gøre op med forestillingen om, at trossamtaler hører til i en særlig klub med kristne.

I stedet kan samtalen foregå på en fælles bane, hvor der ikke er nogen, der forsøger at presse noget ned over hovedet på andre, og hvor der er en meget tydelig ligeværdighed. ”Det er vigtigt, at ingen går fra et ’Lad os tale om tro’-arrangement med en oplevelse af, at de blev lokket ind til et vækkelsesmøde.

Fastholder og opruster

’Lad os tale om tro’ forsøger nu at fastholde momentum med det stærke lokale engagement og er samtidig i gang med at opruste på SoMe-fronten. ”Det er vigtigt, at vi ikke lader luften sive ud af ballonen, for der er stadig masser af uopdyrket land, ikke mindst i folkekirkeligt regi,” siger han. På spørgsmålet, hvad Jesus ville mene om ’Lad os tale om tro’ siger han: ”Jeg tror, at projektet er tæt på hans hjerte, for vi har åbenbart ramt en tone, som Danmark kan koble sig på. Vi er lykkedes med at genåbne en samtale om tro, som næsten har været forsvundet,” siger han.