Helvede findes

Af Jacob Ahlmann Jensen, Pastor emeritus, Bryggervangen 74, st. tv. 2100 København Ø

Det var for ca. 30 år siden. Klokken var mellem 5 og 6 om morgenen. Jeg havde været oppe en tur, men havde lagt mig igen. Jeg var lysvågen.

Pludselig havde jeg fornemmelsen af, at jeg sank. Jeg sank langsomt, men ubønhærligt ned imod et mørke, som ventede på mig. Et sort, sort, sort mørke! Og det værste var, at jeg vidste, at mørket var levende. Der var en nådeløs, ond bevidsthed i mørket, som ventede på mig for at omslutte mig og beholde mig!
Jeg har aldrig i mit liv været så bange, hverken før eller siden. Jeg var så forfærdelig bange. Og så kaldte jeg på Jesus! Uden ord, men af hele mit hjerte. ”Herre, jeg er så bange, hør mig, hjælp mig! Måske i ca. et kvarter kaldte jeg på Jesus.
Og så skal jeg love for, at der skete noget! Der kom en fred og en tryghed, som jeg heller aldrig har oplevet magen til, hverken før eller efter! Den kom udefra, blev altså givet mig. Kom ind og fyldte mig helt, så at der slet ikke var plads til nogen form for frygt! Og den fred holdt sig i mig de næste par dage.
Man kan spørge: Hvorfor sprang jeg ikke ud af sengen, lavede mig en stærk kop kaffe, gik mig en frisk morgentur? Jeg kan ikke svare på de spørgsmål. Men jeg kan huske, at jeg sagde til mig selv: Nu ved jeg, at der findes et helvede. Jeg har selv været ved dets indgang!
Men jeg ved også, at der er en magt, der er stærkere end det værste helvede; Vor herre Jesus, ham, der har al magt i himmel og på jord. Han, som er den bedste ven, den bedste gave, der er skænket enhver af os!