En trediedel af 338 immigranter fra USA og Canada melder sig til Israels hær

Israels konflikt med Hamas har ikke haft nogen indvirkning på immigrationen til Israel, hvilket fremgår af, at en tredjedel af 338 indvandrere i dag fra USA og Canada vil melde sig til den israelske hær – 108 personer.

Præsident Reuven Rivlin og indenrigsminister Gideon Sa’ar tog imod indvandrergruppen i Ben Gurion lufthavnen.
– Vi er meget opildnede, siger den 18-årige Ran Shitrit. Vi er kommet for at hjælpe Israel. Det føles vældig godt. Jeg vil slutte mig til Golani-brigaden!

Den særlige flyvning var arrangeret af organisationen Nefesh B’Nefesh og omfattede 37 familier og enkeltpersoner i alderen 1 1/2 måned til 93 år.

Den 19-årige Jared fra Philadelphia siger:
– Jeg har allerede gjort nogen militærtjeneste. Jeg har det vældig godt her. Mine forældre er stolte og støtter mig!

Steven, en 72 årig, der ankom med sin kone, siger:
– Vi må stå sammen med jøderne her. Jeg har en datter i Jerusalem, men jeg har også to døtre i Sacramento. Vi vil leve i Nahariya. Vi besluttede at immigrere til Israel for længe siden, men følte, at det rigtige tidspunkt er nu!

Ægteparret Brian og Zisi kom med deres to døtre og sagde ved ankomsten:
– Dette er det bedste tidspunkt at komme til Israel. Der er brug for os her mere end nogensinde. Vi har villet indvandre til Israel hele vores liv!

To unge piger, Lia og Nicole, begge 22 år, sagde, at dette er at gøre en drøm til virkelighed. Vi ville indvandre sammen. Israel behøver os, og vi foretrækker at være her til trods for raketterne, fordi det er zionisme!

Præsident Rivlin bød indvandrerne velkommen med disse ord:
-Israels folk påskønner Jeres hengivenhed, mod og zionisme!


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Viceformanden for Nefesh B”Nefesh, Erez Halfon, sagde:
– De efterlod deres familier og USA’s komfort for at realisere det zionistiske ideal!

Indenrigsminister Sa’ars ord var:
– Vi kan se, at zionismen lever. Der er nogle som siger, at USA er landet med ubegrænsede muligheder, men jeg siger dette om Israel!