“Den arabiske verden over for Islam”

– Islam har bidraget til at ødelægge arabisk kultur, og uden intelligent og smertefuld arabisk selvanalyse, vil al bombning af ISIS og al-Qaeda fraktioner være forgæves.

Dette er hovedtankerne hos flere arabiske intellektuelle i nye bøger og artikler om dette emne. De er blevet analyseret i en artikel i dag i den israelske avis “Yediot Aharonot” af en af bladets redaktører, Sever Plocker.

I en af bøgerne “Arabernes drømmepalads”, skrevet af Fouad Ajami, hedder det, at den sjæleransagelse, der syntes uundgåelig efter terroristangrebene mod skyskraberne i New York , hurtigt blev forvandlet til en lang liste af klagepunkter mod Amerika og Vesten.

– Der var en selvransagelse under det kortvarige “arabiske forår”, indtil den blev erstattet af et had  så typisk for medlemmer af eliten i de mørke arabiske regimers tjeneste, skriver Plocker. De fleste af dem afviste med ringeagt kritiske analyser af det arabiske samfund – vestlige kriterier, der ikke passede sammen med arabiske værdier og var en forvanskning af islam.

Artiklen fortsætter:
– Først og fremmest er der en tendens til at skyde skylden over på andre for fejlslag, især over på zionisterne. Israels forsvinden fra Mellemøst-kortet blev af arabiske intellektuelle forelagt som en nødvendig betingelse for genoprettelsen af den store arabiske civilisation.

– Nu forekommer det, at en reel arabiske sjæleransagelse er en nødvendighed, uden hvilken der ikke kan blive nogen genopstandelse, skriver Plocker.

Et andet eksempel kom i form af en artikel “Barbarerne inden for vores porte” skrevet af Hisham Melhem, der er Washington-bureauchef for den arabiske TV-kanal al Arabiya og senior-journalist i Libanon. Artiklen vakte stor opmærksomhed, da den blev offentliggjort af den populære amerikanske website “Politico”.

– Arabisk civilisation, som vi kender den, er næsten forsvundet, skriver Melhem. Vore dages arabiske verden er mere voldelig, ustabil, splittet og drevet af ekstremisme, end på noget andet tidspunkt siden det ottomanske imperium faldt sammen for at århundrede siden. Ethvert håb om moderne arabisk historie er blevet forrådt.

Melhem citerer “den kolossale fiasko for alle ideologier og politiske bevægelser, der bredte sig i den arabiske region – arabisk nationalisme i dens ba’athistiske og Nasser-agtige former, forskellige islamiske bevægelser, arabisk socialisme, der i deres kølvand efterlod en række ødelagte samfund samt grådige monopoler”.

ISIS
Videre hedder det:
– ISIS’ jihadister kom ikke ud af den tynde luft. De er en grusom manifestering af en dybere sygdom, der plager arabisk politisk kultur, som er stagneret, undertrykkende og patriarkalsk efter årtier med diktaturer, der førte til den ødelæggende katastrofe i krigen mod Israel i 1967.

Her kommer Melhem til sagens kerne, når han skriver:
– Lad os se den barske sandhed i øjnene: Der er intet som helst bevis på, at islam i dets forskellige politiske former er forenelig med moderne demokrati. Det ville være at lyve for sig selv. For der findes ikke et sådant islam.

Melhem konkluderer:
– Min generation af arabere fik at vide af både arabiske nationalister og islamister, at vi skulle bemande barrikader for at forsvare “den arabiske verden mod utallige barbarer som imperialister, zionister og sovjetere, der masede sig på. Vi vidste ikke noget om, at barbarerne allerede var inden for vores porte, at de talte vores sprog og var fast etablerede. Det har taget araberne årtier og generationer at nå til dette lavpunkt. Det vil tage os lang tid at komme os. Det vil ikke ske, så længe jeg lever.

En lignende analyse fremstår i en artikel “Arabernes tragedie” skrevet af en anonym arabisk intellektuel og offentliggjort i det britiske magasin “The Economist”:
– Islam, eller i det mindste en moderne genfortolkning af det, er i centret af nogle af arabernes dybe vanskeligheder – og har ført til = ødelæggelen af arabisk civilisation, hedder det i artiklen.